76 / 299
deres fruer og døtre vort pragtfulde hjem«. Det var iøvrigt først den tredie fest
med damer, som selskabet havde holdt de sidste 200 år, »og festsalen var fyldt
med ungdom og skønhed til sidste plads«, berettes det. Formanden bød vel
kommen, og på gæsternes vegne takkede fru direktør Inger Paulli-Andersen,
medens br. Axel M. Knudsen talte for ungdommen, »som sædvanlig med skæmt
og gammen«. Under middagen spillede kapelmester Frode Hassel og efter
denne »jazzedes til kl. 1 nat«.
Såvidt var alting godt, men økonomien voldte stadig bekymring, og bølgerne
gik højt, da formanden på en ekstraordinær generalforsamling i december 1949
oplyste, at der var en ikke ringe overskridelse af byggeomkostningerne på Sø
lyst. Et lille halvt år efter rettede br. landsretssagfører Eugen Olsen som for
mand for det tremandsudvalg, der var blevet nedsat for at føre kontrol med
regnskabet og byggearbejderne, et skarpt angreb på byggeudvalget for ikke at
have ført ordentlig tilsyn med arkitekt og håndværkere, som medførte, at det
blev tvunget til at nedlægge sit mandat. Dermed var sagen dog ingenlunde af
sluttet, for en ekstraordnær generalforsamling den 29. november 1950, hvor br.
arkitekt Robert Hansen gjorde rede for byggeriets forløb, endte med, at besty
relsen stillede deres mandater til rådighed. Den eneste løsning på selskabets
økonomiske vanskeligheder bestod herefter, som tidligere omtalt, i at få solgt
Skydebanen på Vesterbro. At dette var absolut nødvendigt, fremgår også af, at
underskudet i juni 1950 var blevet opgjort til 50.000 kr. og at anvendelsen af de
to pavilloner stadig voldte vanskeligheder. Man havde overvejet at udleje dem til
amerikanere mod at de lod dem istandsætte, og der var også fremkommet et lidt
fantasifuldt forslag om at indrette den ene til hotel ved hjælp af et Marshalllån,
men i marts 1952 besluttedes det at lade dem istandsætte udvendig.
Da salget af Skydebanen på Vesterbro i 1953 var gået i orden bemyndigedes
bestyrelsen til at optage et kreditforeningslån i Sølyst til brug for bl.a. indlæg
ning af centralvarme i pavillonerne og evt. til et nyt oliefyr i hovedbygningen
som erstatning for det hidtidige gasfyr. Året efter foreslog formanden, br. høje
steretssagfører Paul G. Rohbeck, at lade den ene pavillon istandsætte med udlej
ning for øje, men det viste sig dog at blive for kostbart —og at indrette den anden
til kontor og arkiv for sekretæren samt til bolig for direktøren. Desuden så re
stauratøren, direktør Hille, meget gerne, at bestyrelsesværelset blev istandsat og
kongeportrætterne ophængt på væggene, så det præsenterede sig bedre ved en
fremvisning af Sølyst. Endelig skulle der anskaffes havemøbler til ca. 40 perso
ner. Det bør også nævnes, at prins Harald, der var død 30. marts 1949, som tid
ligere omtalt var blevet malt af O tto C(hristensen) til ophængning på Sølyst, og
at Frederik IX i 1951 havde indvilliget i at lade sig male i admiralsuniform af Au
gust Tørsleff som gave fra en anonym broder.
For at spare vedtog man iøvrigt samme år at erstatte seglet på broderbrevene,
der hidtil havde ligget i en kapsel af sølv, med en oblat med selskabets segl.
I disse år drøftedes gentagne gange Sølysts evt. fredning, og et udvalg, der
75