Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

skydningen for første gang fra pergolaen, og ved br. Axel M. Knudsens skud

blev br. højesteretssagfører Henning Hasle årets fuglekonge og dermed selska

bets formand.

En lille måned senere fik Skydeselskabet besøg af Skt. Knuds Gilde fra Flens

borg, som det igennem adskillige år havde haft et meget venskabeligt forhold til,

og det blev da også »et festligt og broderligt samkvem med vore venner syd for

grænsen«, forlød det på generalforsamlingen i april 1952.

I november 1951 blev påklædningsproblematiken påny taget op til drøftelse,

og det besluttedes nu, som kongen havde bestemt, at brødre og gæster for frem

tiden skulle være ens påklædte. Til kongefugleskydningen, til den første sam

menkomst i det ny år og på den første skydedag skulle der mødes i kjole, men

ved de andre sammenkomster i smoking og til sølvgivningerne ved skydningen

i mørkt tøj.

Som en lille pudsighed kan tilføjes, at for ikke at forveksle gæsterne med de

ligeledes smokingklædte tjenere, skulle disse som på Vesterbro enten bære et

emblem eller et andet kendetegn.

Til den første sammenkomst i januar 1952 besluttedes det at indbyde de kø

benhavnske borgmestre og borgerrepræsentationens formand. Desuden skulle

det ved først given lejlighed meddeles brødrene, at de penge, der indsamledes

ved bordet, fremtidig ville blive anvendt til sanering af selskabets økonomi -

men det skulle ikke gå ud over de understøttelser, de hidtil var gået til. Nogle år

senere besluttedes det imidlertid, at halvdelen af det indsamlede beløb skulle

overføres til understøttelseskassen.

Ved kongefugleskydningen i 1952 blev br. landsretssagfører Eugen Olsen ved

br. direktør C. V. Jernerts skud fuglekonge og det kommende års formand. Til

middagen var foruden de sædvanlige gæster indbudt borgmester Aage E. Jø r

gensen fra Gentofte og statsskovrider Tage Jensen, »da han fra skoven skal le

vere to dyr til frokosten«, forklaredes det.

Den 10. december afholdtes det traditionelle pølsegilde med sorte og hvide

pølser, og en speciel »pølsetale« blev holdt, ligesom der blev afsunget en særlig

»pølsesang«, hvis første vers lyder:

»Pølsemad fra Arilds tid

var en herlig spise;

klerk og læg med lige flid

pølsemad gad prise.

Her i dette gamle hus

nød man den med gammen

pølsemad og ærlig rus

fulgtes trolig sammen«.

På et bestyrelsesmøde i marts 1953 drøftedes endnu engang sølvgivernes ud

gifter, der sikkert også af flere er blevet følt som en byrde, og nye regler fastsat