som første vers lyder, og for den ny formand M. T. Co ld’s (1754-1826) vise:
»Modtag det baand,
som venner bød mig bære,
fra broderhaand;
det smykke kjært dig være!
Frem dette samfunds held og gavn,
frem dets uskyldige glæder!
Venskab som gav dig konge-navn,
lønner den idræt med hæder«.
Tilsyneladende har kongen, der jo allerede ved Sølysts indvielse havde gjort
sig til talsmand for en modernisering af traditionerne, heller ikke været særlig
begejstret for den form, kongefugleskydningen efterhånden havde antaget, for
på et bestyrelsesmøde i april 1956 oplystes det, at han gerne så, at deltagerne ikke
mødte i fuld galla om formiddagen men i almindeligt tøj, og måske er det også
ved den lejlighed, han skal have ytret, »at der kun er et hanefjed fra det ophøjede
til det latterlige«. Kl. 11.30 skulle der spises en let frokost uden taler, men ved
middagen, der skulle afholdes kl. 19 eller 20 i festdragt, skulle der holdes en tale
for formanden og en tale for kongen, der umiddelbart efter ville svare og ud
bringe en skål for selskabet. På et nærmere fastsat tidspunkt under middagen
skulle præmierne uddeles, hvorefter kæden skulle overgives den ny formand,
som derefter indtog formandspladsen. N år middagen nærmede sig sin afslut
ning, skulle der holdes en kort tale for fædrelandet.
På den følgende generalforsamling vedtoges de ønsker, kongen havde frem
sat, men sølvgivernes pligter blev endnu engang sat under debat, idet formanden,
br. Henry Foldskov, henstillede, at de til middagen i stedet for champagne gav
rhinsk- eller moselvin, og han begrundede det med, »at adskillige mænd i høje
stillinger havde ud trykt deres forbavselse over, at man stadig i Skydeselskabet
drikker champagne til middagen«, og at dette måske kunne være en af årsagerne
til, at flere mænd afholdt sig fra at blive optaget i selskabet. Men da champagnen
jo i virkeligheden både traditionelt og ceremonielt kunne siges at være en del af
selve Skydeselskabets »sjæl«, blev forslaget nedstemt af næsten alle de tilstede
værende brødre. Men dermed var emnet ikke uddebatteret. Gang på gang duk
kede det atter op, og i 1958 udtalte br. landsretssagfører Husted-Andersen på en
ekstraordinær generalforsamling, »at man ved at sætte grænser for, hvad en
sølvgiver måtte give, ville borttage den festivitas, der ellers var over disse dage
og derved mindske tilslutningen. Derfor skulle champagnen også bevares«, og
trods meningsforskelle blev dette det endelige resultat.
Traditionen tro blev Københavns magistrat indbudt til den første sammen
komst i januar og Gentoftes borgmester og rådmænd til den første skydedag i
maj.
Ved årets kongefugleskydning den 21. august 1956 blev kongens ønsker for
82