79 / 299
som disse kunne møde i kjole, medens gæster fra provinsen og udlandet, der
ikke havde medbragt kjole, måtte komme i smoking.
Den 10. maj 1950 var første sølvgivningsdag på Sølyst, og dette betragtedes
næsten som en historisk begivenhed. Sølvgiver var br. Mogens Miillertz, og det
var som ret og rimeligt lutter lovord, der blev ham til del. Blandt andet rostes
han for sit arbejde med Sølyst, og formanden, br. Fr. G. Jensen, udtalte, at det var
lykkedes ham at overvinde alle vanskeligheder og »at trække hele det tunge læs
op over hulvejen ind her og gøre Sølyst færdigt som det daglige, fremtidige hjem
for os brødre«. Og på selskabets og brødrenes vegne bragte han ham en tak for
hans »kløgt, udholdenhed og overtalelsesevne« og sluttede med at udbringe et
trefoldigt leve for »vor sølvgiver«. I sin takketale til formanden mindedes br.
Mogens Miillertz selskabets smukke traditioner og omtalte de kvinder, der i Sø
lysts 435-årige historie havde haft betydning for dette sted, og i forventning om
en lykkelig fremtid for selskabets nye hjem bad han alle tilstedeværende ud
bringe et trefoldigt leve for selskabet.
Derefter takkede borgmester Aage E. Jørgensen på Gentofte kommunalbe
styrelses vegne for den ærefulde indbydelse til denne aften og bød selskabet vel
kommen i kommunen, idet han samtidig takkede det for at have købt Sølyst og
»gjort det tilgængeligt for os alle« og »fordi De med nænsomhed, med kærlig
hed, kan jeg sige, har bevaret dette klenodie, har udbygget det, har smykket det
og bevaret den perle, som det var fra fortiden . . .«.
Som bestyrelsesmedlem beklædte br. Mogens Miillertz den vanskelige post at
være selskabets kasserer, men som det senere på aftenen i nedrakningstalen blev
sagt: »De første skud er i dag løsnet som indledning til en ny æra, men dog alli
gevel ikke de første skud. Det allerførste skud, der faldt på Sølyst, var et dun
drende underskud«, men hed det videre som en slags trøst: »Sølysts regnskaber
fortoner sig i dag i festrusens tåger«.
Som den største begivenhed dette år på Sølyst betragtedes dog den første kon
gefugleskydning, der efter Frederik IX ’s ønske afholdtes den 29. august. Kon
gen deltog selv i skydningen og ankom til den ledsaget af sin adjudant, kaptajn
Krarup, og blandt gæsterne sås kammerherre, kabinetssekretær G. Bardenfleth,
overpræsident, grev Moltke, rigspolitichef Begtrup-Hansen, Gentoftes borg
mester Aage E. Jørgensen, politidirektør J. Herfelt, politimester Platou og bi
bliotekar Carl Dumreicher. Dronning Ingrid, der var ledsaget af hofdame, kom
tesse Schack, ankom kl. 12.30 og blev ved ankomsten modtaget af kongen og
den samlede bestyrelse, og hendes nærværelse understregede naturligvis yderli
gere dagens betydning - ikke mindst fordi hun samtidig blev optaget som med
lem.
Desværre var vejret regnfuldt og stærkt blæsende, men et stort skydetelt var
rejst i parken, og i dette udbragte formanden et nifoldigt leve for kongen, som
derefter indledte skydningen til fuglen, der var anbragt mod den store høj i par
kens nordøstlige del. Teltet ydede imidlertid ikke tilstrækkelig beskyttelse mod
78