85 / 299
Trods de bedre tider var selskabets økonomi dog vedblivende et ømt punkt,
og nu som før var det i sagens natur brødrene, der måtte træde til, når det kneb,
og deri var vel heller intet usædvanligt, for det var trods alt dem, der havde den
største glæde af selskabet, dets skydninger og sammenkomster.
I 1955 havde Skydeselskabet et medlemsantal på 135, og selv om dette var
ganske pænt, var det ikke desto mindre siden århundredskiftet gået jævnt tilba
ge. Dengang havde det 259 medlemmer og endnu i 1935 196 medlemmer - men
tiderne havde jo også siden ændret sig ganske væsentligt. Med et større med
lemsantal ville dets økonomi utvivlsomt have været bedre, men da der efter alt
at dømme ikke var megen udsigt hertil, opstod på generalforsamlingen i 1955
den tanke at oprette et »Sølystfond«, der kunne træde i funktion, hvis selskabet
kom i vanskeligheder. Fondet, udtaltes det, kunne oprettes ved at medlemmerne
enten i levende live skænkede eller i deres testamente afsatte en bestemt sum til
dette formål. Donatorernes navne skulle til gengæld indskrives i en bog og såle
des fremover blive mindet i selskabets historie. 1 1958 besluttedes det endvidere,
at indtægterne fra salget af medaillerne for Christian IX, Frederik VIII og fra
Christian X ’s jubilæum som broder samt indtægterne fra den ny sangbog skulle
indgå i fonden.
I slutningen af 1955 var det på en ekstraordinær generalforsamling blevet be
sluttet, at der i den nordlige pavillon, foruden sekretariat, arkiv og en lejlighed
til direktøren på første sal, også skulle indrettes en vinkælder, da man, hvis der
skulle fremkomme et tilbud om på gunstige vilkår at kunne sikre sig et større
parti årgangsvine, ikke havde mulighed for at opbevare det under betryggende
forhold.
løvrigt var brødrene altid parat til at træde hjælpende til, når det kneb - som
oftest i form af en kontingentforhøjelse, undertiden blot som et ekstraordinært
kontingent. Det var derfor meget apropos, at br. general Erik With i sin tale for
gæsterne ved br. ordensjuveler, mag. art. Jørgen Michelsens sølvgivning den 19.
september 1956 udtalte, at Skydeselskabet altid havde været præget af sin tid og
af de mænd, der bar det fremad. »Flerinde - sagde han - findes mange brødre,
der har skabt store virksomheder og ofte begyndt livet med de bare hænder. Det
er mænd, der har lært af livet og ved, hvad der skaber en mand. Og spørger vore
ærede gæster os: Er dette rygraden i vort gamle selskab? Så kan vi med sandhed
svare: Den gamle traditionelle skydning er den store bærekraft i sammenholdet
- men rygradens marv er og bliver den gamle broderskabsånd, som avler samfø
lelsen og offerviljen i brødrelivet«.
Ved formandsmiddagen den 29. oktober 1958 havde formanden, br. fabrikant
Georg H . Frederiksen, udtalt, at selskabet for at kunne afholde udgifterne til
vedligeholdelse og nyanskaffelser enten ved salg af de tidligere nævnte fem par
celler eller ved en forhøjelse af kontingentet måtte skaffe sig den nødvendige ka
pital. Åbenbart var det ikke tom tale, og i selskabets ånd valgte man det sidste,
for sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen i april 1959 udsendtes et
84