Previous Page  91 / 299 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 299 Next Page
Page Background

Portræ t af sekretær, kaptajn Kiær-Andersen.

Den 1. august 1963 fejrede kaptajn Kiær-Andersen sit 25 års jubilæum som

sekretær, og da han i alle disse år interesseret og nidkært og til brødrenes udelte

tilfredshed havde røgtet sine mange forskelligartede opgaver og hverv, og både

indad og udad havde skabt sig et image, der havde været til stor gavn for Skyde­

selskabet, blev han da også fejret med al mulig honnør ved en reception, og som

gave fik han overrakt et kontant beløb. Utvivlsomt var han også den, der havde

det mest indgående kendskab til Skydeselskabet og dets mange traditioner. På

grundlag af sin viden og sine erfaringer udarbejdede han derfor i jubilæumsåret

et par korte oversigter over Skydeselskabets og Sølysts historie, der hver blev

trykt i 200 eksemplarer. Det forholdsvis lille oplag blev hurtigt opbrugt, og seks

år senere oplyste den daværende formand, br. Eugen Olsen, på selskabets gene­

ralforsamling i april 1969, at der af brødrene dr. Fr. G. Jensen og fabrikant E. C.

van Aller Rydmann i samarbejde med restauratøren direktør Westergaard ville

blive udarbejdet en brochure om de tilsvarende emner, som det var tanken at

sende til de institutioner, der benyttede Sølyst til deres sammenkomster, men

som også skulle kunne gives til andre, der holdt deres selskaber herude.

For alle parter var det vigtigt, at restauranten til stadighed var i stand til at yde

sit bedste, og dette var vel også grunden til, at direktør Hille i december 1961

indkøbte ialt 2.900 flasker forskellig vin af årgang 1959, og i marts 1966 kunne

den daværende formand, br. grosserer, generalkonsul, A. C. Holger Andreasen,

meddele sin bestyrelse, at der på lageret lå vin til en værdi af 231.940 kr. og spi-

90