egen regning lod optage en film, der gav et indtryk af Skydeselskabets virksom
hed og fester gennem et helt år. Det var Laterna Film, der stod for optagelsen,
og et eksemplar af filmen blev overladt Nationalmuseet.
Antallet af medlemmer synes i disse år at vise en svag stigning - fra 133 i 1958
til 144 i 1960, og ved dette antal synes selskabet at være blevet stående. Naturlig
vis skete der en vis udskiftning, og interessen for optagelse af nye medlemmer
synes usvækket, ligesom formen for denne synes at have været nogenlunde
uforandret.
Når et nyt medlem var blevet godkendt af bestyrelsen, skulle hver enkelt bro
der have meddelelse herom, og om sommeren skulle den proponeredes navn og
stilling opslås i skydehuset (d.v.s. pergolaen), og var der i løbet af fjorten dage
ingen indsigelse kommet mod ham, kunne optagelse finde sted. Ifølge det om
talte reglement fra 1961 skal dette ske ved en af brødrenes middagssammenkom
ster, hvor formanden kalder bestyrelsen sammen ved formandsstolen, dom
merne på den ene side, inspektørerne på den anden og anmoder ældste inspektør
om at føre proponenten og den foreslåede nye broder til ham. Proponenten
præsenterer denne for formanden, der derefter præsenterer ham for bestyrel
sens medlemmer. Formanden ringer nu med en klokke og meddeler, at der vil
finde en optagelse sted, og idet han hefter ærestegnet på den ny broder siger h an :
»Broder, modtag dette ærestegn, bær det og forbliv stedse en ven af dette sel
skab«. Efter at alle er vendt tilbage til deres pladser udbringes et leve for den ny
broder, der derefter takker for optagelsen og udbringer et leve for selskabet.
N u som tidligere optages også ekstraordinære medlemmer, således i 1960
højesteretspræsident O tto Irminger Kaarsberg i anledning af højesterets 300 års
jubilæum, og i 1969 professor, dr. med., Erik Husfeldt. Året før var det i anled
ning af et fremsat forslag om at optage en udlænding som ekstraordinært med
lem blevet fastsat, at dette ikke kunne lade sig gøre, hvis vedkommende ikke
havde fast bopæl i Danmark, medmindre det drejede sig om en kongelig eller
fyrstelig person.
Det skete, at man gjorde et medlem kontingentfri - enten på grund af den på-
gældendes økonomiske vanskeligheder eller som følge af sygdom etc. Det be
tragtedes dog som en undtagelse, at Skydeselskabet i 1960 besluttede at forny
digteren H. P. Holsts (1811-1893) gravsted på Holmens Kirkegård, som var
hjemfaldent, i 10 år og betale dets årlige vedligeholdelse, og at det i 1968 beko
stede vedligeholdelsen af den forlængst afdøde forfatter og teaterdirektør Erik
Bøghs (1822-1899) gravsted på Garnisons Kirkegård, men medens H . P. Holst
havde været medlem af selskabet i samfulde halvtreds år, må Erik Bøgh have
indlagt sig andre fortjenester, for hans navn forekommer nemlig ikke i med
lemsfortegnelsen.
Naturligvis var brødrene nu som tidligere interesseret i alt, hvad der angik
deres gamle selskab, og et af de spørgsmål, som allerede på Vesterbro gentagne
gange havde givet anledning til mange diskussioner og overvejelser, var deres
92