spektør spørger de forsamlede brødre een for een, om han ønsker, at pladen
nedskydes for ham. Der kan derefter kun skydes for den broder eller de brødre,
som har svaret ja; til pladen kan kun skydes personligt.
Hvis pladen ikke er faldet inden kl. 16.30 forsegles fuglen, og skydningen ge
noptages på en senere dag efter bestyrelsens bestemmelse.
Enhver broder opgiver enten skriftligt eller mundtligt, inden han afgiver sit
skud, til den inspektør, der fører listen, hvem han skyder for.
Den broder, for hvem pladen nedskydes, bliver fuglekonge og det kommende
års formand . . .«
Medens brødrene efter kongens ønske til skydningen møder i dagligt tøj, er
festdragt derimod påbudt til middagen, og medens ingen gæster kan medtages
til skydningen, kan bestyrelsen på selskabets vegne derimod indbyde gæster til
middagen.
I denne deltager de kongelige, der modtages af bestyrelsen, og efter i havesa
len at have hilst på gæsterne og i musiksalonen på brødrene, anmodes Majestæ
ten af formanden om tilladelse til - hvis vejret er dertil - at formere procession,
der som nævnt går fra pergolaen gennem haven til havesalen, og derefter går man
med Majestætens tilladelse til bords. »Brødrene går gørst ind og stiller sig ved
deres plads ved bordet, herefter gæsterne med deres bordherrer, og sidst fører
formanden Majestæten til bords«.
Ved middagen holdes kun to taler, en for Majestæten af formanden, der slut
ter med et nifoldigt leve, og en for fædrelandet.
Efter tredie ret uddeler formanden præmierne og lykønsker den ny formand,
»hvorefter ældste dommer tager formandskæden af den afgående formand og
hænger den om halsen på den tiltrædende. »Den afgående formand udbringer
derefter et leve for den nye formand, hvorefter de to brødre bytter plads; fra for
mandspladsen takker den nye formand for kåringen og udbringer et leve for sel
skabet«.
»Efter desserten synges sangen for fædrelandet, og den nye formand afslutter
middagen med et leve for Danmark«. Kaffen indtages i musiksalonen, og det hø
rer med til ritualet, at formanden spørger Majestæten, hvem Majestæten ønsker
at se ved sit bord. 1 1961 var det br. admiral Vedel, br. Poul Reumert og den tid
ligere formand br. Husted-Andersen, og da Poul Reumert, fortælles det, havde
taget et par små flag fra kransekagen og anbragt dem mellem sine mange ordner
på brystet, skal kongen have bemærket, at det glædede ham, at der mellem alle
hans ordner også var plads til dannebrog, hvortil Poul Reumert skal have svaret:
»Deres Majestæt med hensyn til ordner er jeg umættelig og vil altid kunne få
plads til et par til!«
»Når Majestæten - hedder det til slut - giver tegn til opbrud, kalder forman
den gæster og brødre til vestibulen og udbringer her et trefoldigt hurra for vor
høje broder«.
Offentligheden har altid været interesseret i billeder af denne årlig, tilbageven
94