90 / 299
villon, og i 1963 blev der pa grund af fugtighed desuden indlagt centralvarme i
funktionærboligens nu tre lejligheder og i vaske- og tørrerummet. Endelig blev
det på et bestyrelsesmøde besluttet at indrette et brandfrit arkivrum i kælderen
under sekretærens kontor, og det var måske med henblik på dette, at man i april
1968 besvarede en forespørgsel fra Rigsarkivet om aflevering af selskabets arkiv
med kun at tilbyde dets gamle bilag til regnskaber og lignende efter 1804.
Således var der altid et eller andet, der skulle tages stilling til eller repareres,
og det var ikke altid lutter småting, for i 1965 vedtoges det i forbindelse med en
udskiftning af ovnen endelig at erstatte hovedbygningens gasopvarmning med
oliefyring. Samtidig indrettedes en vinkælder med reoler, og i løbet af et årstid
udarbejdedes desuden en dispositionsplan for en gradvis modernisering af køk
kenet i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens krav. Fra bestyrelsens side
lagde man imidlertid vægt på, at dette arbejde ikke kom til at stille sig hindrende
i vejen for restaurationens drift. Efter sundhedsmyndighedernes ønske istand
sattes tillige det lokale, der benyttedes til opvask af gryder etc.
For ikke fremtidig at blive overrasket af uventede udgifter, blev det i foråret
1967 besluttet at hensætte 40.000 kr. til vedligeholdelser. Året efter blev gulvet
i kongevestibulen omlagt og garderoben istandsat.
På grund af de store udgifter til istandsættelser synes selskabet efterhånden at
være kommet i bekneb for kontanter, men alligevel var økonomien tilsynela
dende ikke længere det helt store problem. Andre spørgsmål lagde i lige så høj
grad beslag på bestyrelsens tid. Som tidligere bestod den af en formand, der var
årets fuglekonge, fire dommere og fire inspektører, og den tegnedes af forman
den og to bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen nedsatte en række udvalg til at
føre tilsyn med 1) selskabslokalerne, 2) skiverne, 3) løsøret, 4) parken og 5) byg
ningerne. Til selskabet var endvidere knyttet to revisorer og en decisor, der ikke
var medlemmer af bestyrelsen.
I sin formandsperiode 1960/61 opdagede br. direktør Svend F. Jacobsen,
skønt han da kun havde tre års anciennitet i selskabet, at dets reglementer stadig
henviste til forhold på Vesterbro, som ikke længere havde gyldighed, og følgelig
heller ikke ville blive forstået af nye brødre. Med bistand af br. højesteretssagfø
rer Paul G. Rohbeck og br. bankier Aage von Benzon udarbejdedes derefter et
sæt nye reglementer, i hvilke der også indførtes regler for bøder, spændende fra
10-50 kr. Bøderne var ikke at opfatte som en straf, men blot som en spøgefuld
påmindelse til brødrene om at overholde den værdighed, der altid burde præge
selskabets sammenkomster.
Sandsynligvis som en direkte følge af de nye reglementers fremkomst, vedto
ges det i 1962 tillige at optrykke selskabets love.
Desuden udmøntede kaptajn Kiær-Andersen sine erfaringer som sekretær i et
arbejdsprogram for fremtidige sekretærer, som br. fabrikant E. C. van Aller
Rydmann i sin formandsperiode 1963/64 foreslog blev trykt til brug for kom
mende bestyrelser.
89