Previous Page  86 / 299 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 86 / 299 Next Page
Page Background

cirkulære til brødrene om for en femårig periode at tegne sig for et årligt ekstra­

ordinært bidrag, da en merindkomst på 20.000 kr. årlig måtte anses for nødven-

dig.

Da det pa et bestyrelsesmøde i august 1958 var kommet frem, at gartneren Ole

Jensen til havens pasning havde haft lønnet medhjælp og derfor for egen regning

havde kunnet tage arbejde som gartner i kvarterets haver, besluttede bestyrelsen

at oprette en ny kontrakt med ham, »der tog sigte på at berigtige det noget ejen­

dommelige aflønningsforhold«. Knap et halvt år efter vedtoges det, at selskabets

sekretær fremtidig skulle være gartnerens direkte foresatte og føre kontrol med

havens pasning og vedligeholdelse. Som en kuriositet kan anføres, at det samti­

dig besluttedes at anskaffe en båre for det tilfælde, at en gæst skulle blive syg.

I disse år var man også stærkt interesseret i, hvor meget selskabet ville kunne

spare i skat ved en evt. fredning af Sølyst, men som tidligere resulterede det i, at

da man erfarede, at det kun ville betyde en besparelse på 5.000 kr. årlig og sam­

tidig være ensbetydende med en indskrænkning i selskabets rettigheder med

hensyn til bygningsændringer etc., blev tanken opgivet. For at bevare Sølyst

skulle en fredning heller ikke være nødvendig, for brødrene satte for stor pris på

huset, til at de ville foretage sig noget, der kunne være til dets skade - tværtimod

- i 1958 lod br. Albert Hansen således for egen regning hovedbygningens facade

ud til haven male.

Den 16. april 1958 fyldte tronfølgeren, prinsesse Margrethe 18 år, og i den an­

ledning sendte Skydeselskabet hende en sølvtallerken med inskription og en

kalligraferet lykønskningsadresse, medens br. Eugen Olsen i anledning af kon­

gens 60 års fødselsdag den 11. marts 1959 i stedet for en egentlig gave foreslog

en indsamling blandt brødrene til fordel for »Hans Majestæt Kong Frederik

IX’s legat til fordel for danske fiskeres efterladte«, og på et bestyrelsesmøde den

9. marts kunne han oplyse, at dets kapital nu var på 72.000 kr.

Allerede i 1954 havde man i forbindelse med optagelsen af nye medlemmer

rejst spørgsmålet om også at optage ekstraordinære medlemmer »af social be­

tydning«, som Skydeselskabet kunne have fornøjelse af, f.eks. fremragende

kunstnere og videnskabsmænd samt højere civile og militære embedsmænd. På

et bestyrelsesmøde i oktober 1957 drøftedes sagen påny, og det vedtoges til brug

for fremtidige bestyrelser at lade udarbejde et regulativ for optagelse af sådanne

ekstraordinære medlemmer. Disse skulle ikke betale indskud, være kontingent­

fri og fritages for sølvgivning. Udgifterne til deres skiver skulle selskabet afhol­

de, men br. Eugen Olsen mente, man skulle søge oprettet et særligt fond hertil.

De ekstraordinære medlemmer skulle derimod selv betale for deres deltagelse i

sammenkomsterne, og man skulle så vidt muligt sikre sig, at de kom nogle gange

om året.

På mødet foreslog formanden, br. bankier Aage von Benzon, desuden, at der

ved den første sammenkomst efter en broders død skulle udtales nogle minde­

ord om ham. Om sommeren mente han, det kunne ske i pergolaen og om vinte­

85