ren ved de månedlige sammenkomster, inden brødrene havde taget plads ved
bordet. Br. Eugen Olsen tilføjede, at han ikke kunne lide, at de afdødes skiver
blev behængt med sørgeflor, og i stedet besluttede man, at der på disse skulle an
bringes en lille plade med fødsels- og dødsdato.
I 1958 vedtoges det at opfordre viceadmiral dr. phil. A. H . Vedel, kongelig
skuespiller Poul Reumert og departementschef i Handelsministeriet Hakon Jes
persen til at lade sig optage som ekstraordinære medlemmer, og der var enighed
om, at deres skiver skulle udføres af kunstmaleren Stefan Viggo Pedersen, som
skulle have 700 kr. for hver.
Opfordringen til Vedel skyldtes hans store fortjenester under den tyske be
sættelse og især hans ordre den 29. august 1943 til at sænke de af flådens skibe,
som det ikke var lykkes at undslippe til Sverige.
Poul Reumert blev optaget som medlem den 21. januar 1959 og var da 76 år,
men alderen var gået næsten sporløst hen over ham. Ved optagelsen holdt br.
højesteretssagfører Paul G. Rohbeck en meget personlig tale, hvori han nævnte,
at Moliere som komedieforfatter ikke havde kunnet blive medlem af »Det fran
ske Akademi«, hvorimod det var en gammel tradition, at i »Det Kongelige Kjø-
benhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab« »bænkedes konger, prinser
og adelsmænd med gode danske borgere fra både håndens og åndens verden«,
og han tilføjede: »Vi kunne ikke tænke os en fornemmere repræsentant for
dansk kultur, ånd og kunst end vor nationale scenes førstemand gennem det me
ste af to generationer«. I sin tak udtalte Poul Reumert derefter: »Den hæder, der
her er vist mig, er så meget desto større, som den jo er så uhyre sjælden. I dette
århundrede er - mig bekendt - ingen skuespiller blevet optaget som skydebro
der. Og i det forrige er der kun tre, nemlig den fremragende kunstner Joachim
Ludvig Phister, sceneinstruktionens fornyer F. L. Høed t og skuespilleren N . P.
Nielsen«. »Og - sluttede Reumert - når jeg nu i aften står her som medlem af
Det kongelige Skydeselskab, og når jeg bagved mig har fået ophængt en malet
skive, der forestiller Det kongelige Teater, medens folk om aftenen, under de
røde lygters skær iler derind mellem to af husets ædle penater, Holberg og Oeh-
lenschlåger, så føler jeg det - i den varmeste og hjerteligste taknemlighed - som
en stor lykke, at der er skabt en ny forbindelse mellem den danske skueplads og
dette skønne og fornemme 600 år gamle selskab«.
Samme år optoges departementschef Hakon Jespersen, og i sin velkomsttale
til ham priste br. bankier Aage von Benzon hans ministerielle fortjenester og
store indsats under besættelsen som medlem af departementschefstyret, idet han
sluttede med at citere Thomas Kingos ord til Niels Juel:
»En mand a f gammel dyd
a f dansk oprigtighed
a f ja og nej og
hvad man godt og ærligt ved«.
86