KOMMUNENS SAMLEDE UDGIFTER OG INDTÆGTER
3 2 3
betydning kan selvsagt kun foretages i forbindelse med omtalen af kom
munens udgifter på de respektive områder, jfr. afsnit. III.
De
øvrige
indtægter, som kommunens institutioner har haft - bl. a. be
taling for kur og pleje, forskellige afgifter og gebyrer udover dem, der står
på bilag 1 - steg fra 21 mill. kr. i 1938/39 til 73 mill. kr. i 1954 /55 . løvrigt
henvises også her til afsnit III.
Den ovenfor skitserede udvikling har medført, at bruttoindtægterne ved
de samme 4 tidspunkter som anført foran ved bruttoudgifterne relativt har
fordelt sig således:
Bruttoindtægter:
1938/39 1943/44
1948/49 1954/55
pct.
pct.
pct.
pct.
Skatter og afgifter
.........................................................
35,7
33,9
37,4
36,1
Indtægtsgivende institutioner
........................................
38,3
36,6
35,6
31,3
Renteindtægter
.................................................................
1,6
1,4
0,8
1,3
Tilskud fra staten og den fælleskom. udligningsfond
17,6
20,8
20,0
24,1
Øvrige indtægter ................................................................
6,8
7,3
6,2
7,2
Ialt . . . .
100,0
100,0
100,0
100,0
Det vil ses, at skatternes og afgifternes andel af bruttoindtægterne var
temmelig konstant mellem 3 4 -3 7 pct. i de anførte år; derimod har de ind
tægtsgivende institutioners andel været faldende fra 38 pct. i 1938/39 til
31 pct. i 1954 /55 . Omvendt udgjorde i det sidstnævnte år tilskudene fra
staten og den fælleskommunale udligningsfond en væsentlig større andel af
de samlede bruttoindtægter end i 1938/39, nemlig 24,1 pct. mod 17,6 pct.
c. Kommunens samlede personale og ændringerne i lønningsreglerne.
Som anført foran er kommunens lønningsudgifter den største af enkelt
posterne på kommunens bruttoregnskab, og disse udgifter er sammen med
pensionsudgifterne af væsentlig betydning for samtlige kommunens indtægts-
og udgiftsbilag, bortset fra bilag 1: Skatter og afgifter, bilag 7: Rentekontoen,
bilag 8: Forskellige indtægter og bilag 17: Afskrivninger og forrentning vedr.
politi- og fængselsvæsenet. Det er derfor naturligt at gøre noget udførligere
rede for, hvorledes størrelsen af kommunens personale og det samlede antal
pensionister har udviklet sig i den her betragtede periode samt for de vigtigste
af de ændringer, der er sket i kommunens lønningsregler.
Udviklingen i antallet af ansatte og pensionister under kommunen frem
går af omstående oversigt.
Kommunens
samlede personale
omfattede i 1938/39 ialt 25 .100 personer,
men det steg ret stærkt i krigsårene og de nærmeste år derefter og nåede i
1948/49 op på 34 .000 personer. I de følgende år svingede tallet omkring
34.000, og ved periodens slutning udgjorde det 34 .400 eller 37 pct. flere
end før krigen. Denne stigning har været ret forskellig for på den ene side de