332 / 425
3 1 8
KOMMUNENS SAMLEDE UDGIFTER OG INDTÆGTER
været en stigning på henholdsvis 277 pct. og 318 pct. Årsagerne til denne
stigning i lønnings- og pensionsudgifterne må søges dels i stigningen i det
under kommunen ansatte personale - tjenestemænd, lønarbejdere og andre
ansatte - dels i ændringerne i kommunens lønningsregler.
Da disse forhold er af væsentlig betydning for alle kommunale institu
tioner, er det som foran nævnt fundet naturligt at give en noget udførligere
redegørelse for dem i afsnit c.
Kun skal til vurdering af den foregåede stigning i kommunens samlede
lønningssum erindres om, at den københavnske befolknings indkomster i den
her betragtede periode også er steget meget betydeligt. Nedenstående over
sigt viser for hvert af de 4 kalenderår 1938, 1944, 1949 og 1954 de køben
havnske skatteyderes samlede indkomster (uden fradrag af personlige skatter
og forsikringer) og de beløb, som kommunen har udbetalt i lønninger i regn
skabsårene 1938 /39 , 1944 /45 , 1949 /50 og 1954 /55 .
i
11
Københavnernes
samlede
indkomst
Kommunens
samlede
lønudgift
II i pct.
mill. kr.
mill. kr.
1938
........... 1205
1938/39 ......... .........
95,1
7,9
1944
........... 1800
1944/45 ......... ......... 148,0
8,2
1949
........... 2968
1949/50 ......... ......... 242,8
8,2
1954
........... 3793
1954/55 ......... ......... 358,8
9,5
Den andel, de samlede af kommunens kasse udbetalte lønninger udgør
af borgernes samlede indkomster, holdt sig omtrent uforandret - omkring 8
pct. - indtil 1949 /50 og er siden da steget til ca.
9
V
2
pct.
Bevægelserne i de andre bruttoudgifter vil blive forklaret ved omtalen
af de regnskabsposter og institutioner, hvorfra de i første række har deres
udspring. Renternes og afskrivningernes størrelse er således i væsentlig grad
bestemt af posterne på kommunens status, jfr. afsnit IV, understøttelsen til
trængende, sociale forsikringer m. v., er nærmere belyst i afsnittet om den
sociale forsikring og forsorg, og de mest betydende af de »øvrige udgifter« vil
blive behandlet ved omtalen af de respektive institutioner: belysningsvæsenet,
sporvejene, hospitalsvæsenet, skolevæsenet m. v.
Her skal kun på basis af tabel 2 gives et rids over, hvorledes bevægelserne
for de samlede beløb på de forskellige bruttoudgiftsposter har været inden
for perioden, samt en oversigt over forskydningerne i fordelingen af de sam
lede bruttoudgifter på de forskellige hovedudgiftsposter.
Kommunens
bruttorenteudgifter
lå fra 1938 /39 til omkring 1950 på
praktisk taget det samme beløb, 3 1 -3 7 mill. kr. Men derefter har de store og
dyre lån, kommunen har optaget, bragt bruttorenteudgifterne op på over
60 mill. kr., eller ca. det dobbelte af beløbet før krigen. En mere detailleret
oversigt over kommunens renteudgifter og -indtægter er givet s. 359 f.