KOMMUNENS SAMLEDE UDGIFTER OG INDTÆGTER
3 1 5
mimes folketal, idet folketallet pr. Vio 1938 (ialt 686.600 ) er sat lig 100, og i
kolonne III er beregnet størrelsen af produktet af de to rækker procenttal i
kolonnerne I B og II (divideret med 100).
I A
I B
II
III
Regnskabsåret
Detailpristal
(basis 1914)
193 8/3 9
100
Københavns
folketal
1938/39
=
100 (I
B X
II)
1938/39 .................. ..............
183
100,0
100,0
100,0
1939/40 .................. ..............
190
103,8
100,9
104,7
1940/41 .................. ..............
241
131,7
101,9
134,2
1941/42 .................. ..............
273
149,2
102,4
152,8
1942/43 .................. ..............
282
154,1
103,5
159,5
1943/44 .................. ..............
286
156,3
104,3
163,0
1944/45 .................. ..............
289
157,9
105,1
166,0
1945/46 .................... ..............
291
159,0
106,8
169,8
1946/47 .................... ..............
290
158,5
109,3
173,2
1947/48 .................... .............
299
163,4
110,6
180,7
1948/49 .................... .............
306
167,2
111,0
185,6
1949/50 .................... .............
310
169,4
111,3
188,5
1950/51 .................... ...........
331
180,9
111,7
202,1
1951/52 ..................... ...........
366
200,0
111,4
222,8
1952/53 ..................... ...........
377
206,0
110,8
228,2
1953/54 .................... ...........
375
204,9
110,6
226,6
1954/55 ..................... ...........
382
208,7
110,1
229,8
Oversigten viser, at i det år, da krigen og besættelsen ophørte - i 1945/46
- lå detailprisniveauet 59 pct. over førkrigsniveauet, og siden da er stigningen
yderligere fortsat, således at detailpristallet i 1954/55 gennemsnitlig lå 109
pct. over gennemsnittet for 1938/39.
Københavns folketal steg fra i regnskabsåret 1938/39 gennemsnitlig at
udgøre 68 6 .6 00 til 7 6 7 .2 0 0 i 1950/51 eller en stigning på 11,7 pct., men
derefter har folketallet været nedadgående, således at det i 1954/55 udgjorde
755.200 , hvilket er 10,1 pct. højere end tallet for 1938/39.
De regnskabstal, der proportionalt er påvirket både af detailpristallets
og af folketallets udvikling, skulle derefter, som det fremgår af kolonne III
- alt andet lige —i 1954 /55 ligge 130 pct. over tallene for 1938/39. Imidler
tid er det sikkert kun meget få poster på kommunens regnskab, der påvirkes
proportionalt af både pristal og folketal.
En nærmere gennemgang på grundlag af tabel 2 af bruttoregnskabets
hovedposter vil vise, hvorledes udviklingen har været.
Den største post inden for bruttoudgifterne er
kommunens lønningsud
gifter.
A f de samlede bruttoudgifter i 1954/55 på ialt 1033 mill. kr. faldt de
359 mill. kr. på lønningerne, og medregnes pensionsudgifterne, der nævnte
år udgjorde 62 mill. kr., kommer beløbet op på 421 mill. kr. eller 41 pct. af
det samlede bruttoudgiftsbeløb. I 1938/39 udgjorde lønningerne og pen
sionerne henholdsvis 95 og 15 mill. kr., således at der frem til 1954/55 har