336 / 425
3 2 2
KOMMUNENS SAMLEDE UDGIFTER OG INDTÆGTER
lingen, og de beslaglagde i dette år kun 33 pct. af bruttoudgifterne, hvorimod
de øvrige udgifter, der mere direkte er afhængig af prisudviklingen, beslag
lagde 30 pct. af den samlede udgiftssum. På de sociale udgifter faldt samme
andel som før krigen, hvorimod renter og afskrivninger står med lavere
procenttal.
Fordelingen i efterkrigsåret 1948 /49 er præget af lønreformen i 1946,
og udgifterne til lønninger og pensioner udgjorde i dette år 39,5 pct. af samt
lige bruttoudgifter, omvendt udgjorde de sociale udgifter en relativ lidt rin
gere andel - 21 pct.; udgifter til renter og afskrivninger er nu faldet til
kun at udgøre mindre end det halve af den andel, de udgjorde i 1938 /39 ,
nemlig 7,3 pct. mod 15,9 pct.; de øvrige udgifter beslaglagde fortsat 30 pct.
af bruttoudgifterne.
1 året 1954 /55 var lønningernes og pensionernes andel 40 ,7 pct., altså
noget mere end før krigen, ligeledes var de »øvrige udgifter «s andel noget
større - 25 ,6 mod 22 pct. De sociale udgifter står med en lidt ringere andel,
hvorimod renternes og afskrivningernes andele, selv om de er steget i de
senere år, stadigvæk er væsentlig lavere end før krigen.
Kommunens
bruttoindtægter
i femtenårs perioden 1 9 3 9 /4 0 -1 9 5 4 /5 5 er
i tabel 3, s. 320 f., samlet i 5 hovedgrupper. Det bemærkes, at ligesom ved
bruttoudgifterne refererer de anførte tal sig til de reducerede bruttotal, jfr. an
mærkningen til tabellen.
Posten
skatter og afgifter
omfatter her samtlige de på regnskabets bilag 1
opførte beløb, jfr. tabellens note 1. En nærmere redegørelse for de enkelte
poster på dette bilag er givet i afsnit II. Ialtbeløbet udgjorde i 1938 /39 110
mill. kr., i det sidste hele krigs- og besættelsesår, 1944 /45 , var summen steget
til 169 mill. kr. eller med mere end 50 pct., og i de følgende år fortsættes stig
ningen, således at de samlede skatte- og afgiftsbeløb på bilag 1 i 1954 /55 var
oppe på 367 mill. kr. eller en forøgelse fra før krigen på 234 pct.
Bruttoindtægterne ved de såkaldte
indtægtsgivende institutioner
beløb sig,
i 1938 /39 til ialt 118 mill. kr., hvoraf ca. halvdelen faldt på belysningsvæsenet,
mens sporvejene og de øvrige indtægtsgivende institutioner delte den anden
halvdel. I 1954/55 var den samlede indtægtssum vokset til 319 mill. kr. eller
med 170 pct. A f det samlede beløb falder nu ca. 55 pct. på belysningsvæsenet,
ca. 25 pct. på sporvejene og 20 pct. på de øvrige virksomheder. Om de enkelte
institutioner henvises til afsnit III.
Renteindtægten
lå i alle årene indtil 1952 /53 mellem ca. 5 og ca. 8 mill.
kr. Om årsagen til den derefter indtrådte stigning henvises til omtalen af
rentekontoen s. 359 f.
Det samlede beløb, som kommunen fik i
tilskud fra staten og den fælles
kommunale udligningsfond,
udgjorde i 1938 /39 ialt 54 mill. kr., fordelt som
angivet i tabel 3. Igennem alle krigs- og efterkrigsårene voksede dette beløb
temmelig stærkt, og i 1954 /55 udgjorde det 245 mill. kr., hvilket betyder en
stigning fra før krigen på 352 pct. En nærmere vurdering af denne stignings