373 / 425
DE KOMMUNALE INSTITUTIONERS UDGIFTER OG INDTÆGTER
3 5 9
Udgifter til:
trafiklønninger ..........................
strøm- og benzinforbrug
........
vedligeholdelser ........................
administration ..........................
renter og afskrivninger
..........
pensionsudgifter1 ......................
1938/ 39 pct.
1945/46 pct.
46,1
8,9
29,5
5,8
7,2
2,5
1954/55 pct.
46,9
6,0
33,3
1 5,4
6,1
2,3
Ialt ..........
100,0
100,0
100,0
i Ekskl. refusion af tillæg til pensioner.
Trafiklønningernes og vedligeholdelsesudgifternes andel af den samlede
udgiftssum er steget i det betragtede tidsrum, hvorimod udgiften til renter og
afskrivninger er faldet fra at udgøre 12,4 pct. i 1938/39 til 6,1 pct. i 1954/55.
Dette er en naturlig følge af den indskrænkning i sporvejenes anlægsvirksom
hed, der har præget den betragtede periode.
Det må tilføjes, at foruden posten trafiklønninger indeholder også posterne
vedligeholdelser og administration lønningsudgifter, og medregnes pensions
udgiften, bliver de samlede personaleudgifter i 1954/55 ialt 78,2 mill. kr.,
hvilket i forhold til den samlede udgiftssum på 101,5 mill. kr. bliver 77 pct.
Slutresultatet af sporvejenes regnskab fremgår af fjerdesidste og sidste
kolonne i tabellen s. 358. Indtil 1945 /46 gav sporvejene hvert år et mindre
overskud. Men derefter viser regnskabet betydelige underskud. Opgjort på
samme måde som i årene før 1951/52, altså uden refusion af tillæg til pen
sioner, har underskuddet i de sidst anførte 3 år udgjort 4 - 6 mill. kr., men
tillægges refusionerne, har underskuddet ligget på 14 -1 8 mill. kr.
Bilag 7: Rentekontoen.
Kommunens renteindtægter og -udgifter fordelt på de vigtigste hoved
grupper fremgår af omstående oversigt.
Renteindtægten
er i første række de rentebeløb - almindeligvis 5 pct.
af de nedskrevne anlægskapitaler - hvormed kommunens ejendomme og
anlæg belastes. Disse tal lå ret konstante - mellem 3 0 -3 5 mill. kr. - indtil
1948/49. Den betydelige anlægsvirksomhed særlig inden for A- og C-ejen-
dommene har i de senere år medført en stigning i beløbene, men vedrørende
de renter, der har måttet udredes af de enkelte institutioner, henvises til de
enkelte regnskabsbilag. Om de værdier, der har ligget til grund for forrent
ningen, henvises til statusoversigten i afsnit IV.
Renteudgiften
omfatter foruden den egentlige forrentning af stadens lån
(obligations- og gældsbrevslån) og prioritetsgæld også omkostningerne ved
lånenes indfrielse m. v. Den samlede renteudgift holdt sig mellem 35 og 40
mill. kr. indtil 1948 /49 , men derefter medførte såvel den betydelige forøgelse
af kommunens lån som det stigende renteniveau en væsentlig forøgelse af
24*