371 / 425
DE KOMMUNALE INSTITUTIONERS UDGIFTER OG INDTÆGTER
3 5 7
samlede driftsregnskab i krigs- og efterkrigsårene frem til 1954/55, fremgår af
omstående tabel.
Den kraftige stigning i passagertallet, der satte ind i besættelsesårene,
særlig fra 1941, da andre trafikmidler svigtede, og som kulminerede i 1946/47
med et passagertal på 277 ,6 mill. mod 153,9 mill. i 1938/39 (jfr. tabel 12,
s. 226), bragte også sporvejenes
indtægter
i vejret; fra 31,3 mill. kr. i 1938/39
til 54,1 mill. kr. i 1946 /47 eller en stigning på 73 pct.
Fra 1. april 1947 forhøjedes taksterne, hvilket trods en nedgang i passa
gertallet medførte en indtægtsforøgelse, således at den samlede indtægt kom
op på 61,3 mill. kr. Men da passagertallet nu var nedadgående bl. a. på grund
af, at de vanskeligheder, der hidtil havde været for cykle- og bilkørslen
(gummimanglen, benzinrestriktionerne m. v.), efterhånden forsvandt, stag
nerede indtægterne de følgende år. Den voldsomme stigning i udgifterne
medførte nye takstforhøjelser i 1949, 1951 og 1954. Disse satte på ny ind
tægten op, og i 1954 /55 udgjorde sporvejenes samlede indtægt ialt 79,9 mill.
kr. eller 155 pct. mere end i året før krigen.
Til orientering over den forskydning, der er foregået mellem indtægterne
fra de tre driftsformer: sporvogne, omnibusser og trolleyvogne, skal anføres
nedenstående tal:
,
„
1938/39
1954/55
Indtægt af:
1000
kr.
pct.
looo
kr.
pct.
sporvogne
28 237
90,3
66 923
83,8
omnibusser
2 691
8,6
11 609
14,5
trolleyvogne ........................................
342
1,1
1 329
1,7
Ialt
31 270
100,0
79 861
100,0
Merkørslen på samt en udvidelse af omnibuslinienettet har bragt indtæg
terne af denne driftsform op på 14V2 pct. af den samlede kørselsindtægt mod
kun
8,6
pct. i 1938 /39 . Da der også har været en fremgang i trolleyvognenes
andel af indtægterne, er sporvognenes andel sunket fra 90,3 til 83,8 pct.
Sporvejenes
samlede udgifter
steg i årene indtil 1947/48 i omtrent samme
takt som indtægterne og var i nævnte år godt dobbelt så store som før krigen.
Men udgifterne til udvidelsen af driften i forbindelse med de stigende løn
ningsudgifter satte de samlede udgifter stærkt i vejret. Når bortses fra
refusioner af tillæg til pensioner, jfr. tabellens note 5, udgjorde de samlede
udgifter i 1954 /55 ialt 89,3 mill. kr. eller omtrent
200
pct. mere end i
1938/39.
Til sammenligning af udgifternes fordeling i førkrigsåret 1938/39 og
årene 1945 /46 og 1954 /55 skal anføres procentfordelingen s. 359, hvor
der er set bort fra refusioner af tillæg til pensioner.
Københavns kommune 1940-1955.
24