367 / 425
DE KOMMUNALE INSTITUTIONERS UDGIFTER OG INDTÆGTER
3 5 3
for indtægterne er de samlede udgifter i de enkelte år i tabellen sat i forhold
til tallet for 1938 /39 .
Endvidere fremgår det af tabellen s. 351, at af de ialt 16 år siden 1939/40
har gasværkerne givet et
overskud
i de 12 år på ialt 49,5 mill. kr., mens der
i 4 år har været et driftsunderskud på ialt 4,1 mill. kr., således at gasværkerne
ialt har haft et driftsoverskud i de 16 år på 45 ,4 mill. kr., heraf er de 18,9
mill. kr. blevet henlagt til udvidelseskontoen, mens 26,5 mill. kr. fremtræder
som regnskabsmæssige overskud. Om de beløb, der er tilbageført fra ud
videlseskontoen til driftsregnskabet, henvises til det i afsnit I a anførte.
B. Elværkerne.
Elværkernes indtægter og udgifter, fordelt på hovedgrupper, i årene
1 9 3 8 /3 9 -1 9 5 4 /5 5 fremgår af tabellen s. 354. Langt den betydningsfuldeste
af
indtægtsposterne
er salg af elektricitet. Indtægten heraf udgjorde i 1938/39
ca. 34 mill. kr. for et samlet salg af ca. 250 mill. kWh. I de følgende år
reduceredes salget betydeligt - i 1940/41 udgjorde det 172 mill. kWh, og i
årene 1 9 4 1 /4 2 -1 9 4 5 /4 6 lå det mellem ca. 200 og 230 mill. kWh - , men da
samtidig taksterne forhøjedes klækkeligt - for elektricitet til private lejlig
heder således fra 30 øre i 1938 /39 til 50 øre
1
pr. kWh i perioden 1 9 4 0 /4 1 -
1943 /44 og 45 øre i årene 1 9 4 4 /4 5 -1 9 4 5 /4 6 - holdt indtægten af elektri
citetssalget sig i årene 1 9 4 1 /4 2 -1 9 4 5 /4 6 på 4 0 -4 5 mill. kr.
I 1945 /46 var forbruget kun 206 mill. kWh, men derefter steg det til
282,8 mill. kWh i 1946 /47 , og stigningen fortsattes stærkt år for år og ud
gjorde i 1954 /55 ialt 601 mill. kWh eller omtrent
2
V
2
gange så meget som
før krigen. Men samtidig var taksterne kommet ned på førkrigsniveauet. For
elektricitet til privatlejligheder var prisen i 1 9 4 7 /48 -1 95 2 /5 3 således 30 øre
og 1953 /54 og 1954 /55 28 øre pr. kWh.
På regnskabet giver denne udvikling sig udtryk i, at salget af elektricitet
i 1954 /55 indbragte godt
88
mill. kr. eller omtrent 160 pct. mere end i
1938/39.
Den største del af
driftsudgifterne
falder på elfremstillingen, d. v. s. pro
duktionsværkernes udgifter til brændsel m. v. og til køb af elektricitet fra
andre værker. Fra ca.
8
mill. kr. før krigen steg
fremstillingsudgifterne
tem
melig kraftigt efter krigsudbruddet og lå i årene 1942/43 til 1950/51 på
2 0 -3 5 mill. kr. I 1951 /52 medførte det stærkt stigende forbrug i forbindelse
med de høje brændselspriser —kulprisen var for elværkerne i 1951/52 100,01
kr. pr. ton mod 64 ,85 kr. i 1950/51 - at udgiften kom op på 60 mill. kr.
I de følgende år faldt kulpriserne atter, således at fremstillingsudgiften trods
det stigende forbrug kom ned på ca. 42 mill. kr. i 1954/55.
1) Angiver prisen inden for de tildelte rationer. For forbrug herudover betaltes betydeligt mere.