362 / 425
3 4 8
DE KOMMUNALE INSTITUTIONERS UDGIFTER OG INDTÆGTER
Den mest betydende af indtægterne af
de ubebyggede arealer, jorder og
landejendomme m.
v. er indtægten af faste lejemål, der viser en jævn stigning
i perioden fra 2,3 til 3,8 mill. kr. Om indtægtsposten »forventet værdistigning«
henvises til bemærkningerne til redegørelsen for statusposten: ubebyggede
arealer, jorder og landejendomme.
Udgifterne taget som helhed posteredes i 1938 /39 med 3,4 mill. kr. og
i 1954/55 med 3,9 mill. kr., således at der regnskabsmæssigt fremkommer
en stigning i overskuddet fra
2 7 5 .0 0 0 kr. til 1 .411 .0 00 kr. Men som det
fremgår af tabellen, skyldes dette forhold først og fremmest forrentningen
af udligningskontoen vedrørende værdistigning på jorderne. Da denne konto,
som det nærmere er gjort rede for i statusafsnittet, fra 1. april 1939 til
31. marts 1955 »steg« fra -r- 9,3 mill. kr. til
46 ,5 mill. kr., er det nega
tive rentebeløb, der posteres på bilag 3 I, som det ses af tabellen, forøget
fra 46 9 .0 00 kr. i 1938 /39 til 2 .1 2 5 .0 0 0 kr. i 1954 /55 . Der er altså alene ved
denne postering sket en forbedring af bilagets nettoresultat på 1 .656 .0 00 kr.
For
Bidstrup skovdistrikt
har der ikke været større bevægelser i tallene.
De samlede indtægter for
beboelsesejendommene -
der væsentligt omfatter
stenhusejendomme opført af kommunen - er steget fra ca. 11 til ca. 19 mill.
kr. Denne stigning skyldes dels forøgelsen - bl. a. gennem ejendomserhver
velser - i antallet af lejemål for lejligheder, butikker og andre lokaler, idet
disse ialt udgjorde ca. 14 .500 pr. 1. april 1939, ca. 15 .200 pr. 1. april 1944,
ca. 17 .000 pr. 1. april 1949 og 19 .600 pr. 1. april 1955, dels de foretagne
lejeforhøjelser i h. t. lejelovene.
Kommunens udgifter til beboelsesejendommene har nogenlunde fulgt
indtægterne, men det bemærkes, at af udgifterne var
6 -8
mill. kr. forrentning
af ejendommenes statusværdi
1,
hvilket må tages i betragtning ved vurderingen
af det regnskabsmæssige nettoresultat, der fra nærmest balance i 1938 /39
viser et stigende underskud gennem perioden op til 2,3 mill. kr. i 1954/55.
Bilag 4: Torvevæsenet.
Torvevæsenets indtægter og udgifter er i omstående tabel anført for hver
af direktoratets 4 afdelinger. Det bemærkes, at de under I: Torvedirektoratet
anførte beløb for refusioner er de 3 andre afdelingers andel af torvenes central
administration.
Torve- og slagtehallernes
indtægter steg fra 3,4 mill. kr. i 1938 /39 ret
jævnt gennem de følgende år til 7,6 mill. kr. i 1954 /55 . Stigningen har været
forholdsvis svagest for lejeafgifterne.
Vedrørende udgifterne bemærkes, at i de år (194 0 /41 , 1945 /46 , 1949 /50 ,
og 1950 /51 ), da torve- og slagtehallernes regnskab viste overskud, blev 3/r
af dette henlagt til udvidelseskontoen, og disse beløb er - omregnet til femårs-
l) Der erindres om, at beboelsesejendommene forrentes med en lavere rente end de normale 5 pct., for så
vidt angår de ejendomme, der er prioriteret med en gennemsnitlig lavere rente.