357 / 425
DE KOMMUNALE SKATTER OG AFGIFTER
3 4 3
beregninger af udligningstilsvaret, ikke stod i et rimeligt forhold til de kommu
nale udgifter, som indgik under beregningerne.
Resultatet af forhandlingerne i voldgiftsretten blev, at der ved loven af
14. februar 1951 gennemførtes forskellige ændringer i udligningsberegnin
gerne. For det første skulle der nu foretages en simpel »pristalsregulering« af
spændvidden mellem skattetallet og udgiftstallet på den måde, at den forskel
målt i kroner, som for hvert enkelt regnskabsår konstateres imellem skattetal
og udgiftstal, reduceres efter forholdet imellem detailpristallet i 1935 og
detailpristallet i juli kvartal i det pågældende regnskabsår.
Til illustration af betydningen af denne bestemmelse skal anføres, at for
1951 /52 var forskellen mellem udgiftstal og skattetal for København-Frede-
riksberg 50 points, men efter pristalsregulering blev forskellen kun 23 points;
det vil atter sige, at i stedet for, at grundbeløbet af opholdskommuneskatten
efter de gamle regler kun ville have indgået i beregningerne af tilsvaret med
50 pct., indgik det efter de nye regler med 77 pct.
Endvidere gennemførtes nogle ændringer af mere speciel karakter. Således
skulle der under hensyn til, at anstaltsbehandlingen af sindssyge i henhold til
lovgivningen principielt er en statsopgave, fremtidig ved opgørelsen af kom
munernes udgifter til sindssygevæsenet bortses fra Københavns kommunes
udgifter til Sankt Hans hospital.
I voldgiftsretten havde Gentofte dernæst fremsat påstand om, at der måtte
ydes denne kommune en dekort i udligningstilsvaret til København, fordi den
gennem sit tilhørsforhold til Københavns amtskommune i forvejen deltager
i en udligningsordning med de øvrige under amtskommunen hørende kom
muner. Dette blev imødekommet ved en bestemmelse om, at det for Gentofte
beregnede udligningstilsvar skulle nedsættes med et beløb lig med det, som
Gentofte kommunes ejendomsskatteydere i forvejen yder til amtskommunen
udover det beløb, som det efter folketallet ville påhvile kommunens indbyg
gere at udrede.
Endvidere skete der en ændring i den praksis, efter hvilken man hidtil
havde beregnet kommunernes lettelse i politiudgifterne, og endelig bestemtes
det, at det fremtidig skulle være den fast bosiddende befolkning i de 3 kommu
ner, som er afgørende for beregningerne af udligningstilsvarene, og ikke som
hidtil den faktisk tilstedeværende befolkning.
De foran nævnte ændringer fik virkning for regnskabsårene 1950/51
- 1 9 5 3 /5 4 , dog således, at 40 pct. af udligningstilsvaret for 1950/51 beregnedes
efter de hidtil gældende regler. Men til en delvis opretning af det tab, som
København havde lidt ved, at ordningen først førtes å jour så sent, bestemtes
det, at Frederiksberg og Gentofte udover de normale udligningstilsvar skulle
betale henholdsvis 60 0 .0 00 kr. og 1 mill. kr. til Københavns kommune.
Bortset fra disse eengangsbeløb betød de ændrede regler, at København
for 1951 /52 fik ialt
6,4
mill. kr. mere end efter de gamle regler, nemlig 2,1
mill. kr. mere fra Frederiksberg og 4,3 mill. kr. mere fra Gentofte. Og det kan
23*