352 / 425
3 3 8
DE KOMMUNALE SKATTER OG AFGIFTER
hovedstadsudligningens forhistorie og for det resultat af København-Frede-
riksberg-kommissionens arbejde, der førte til loven af 31. marts 1937 om
økonomisk udligning mellem Københavns kommune og Frederiksberg og
Gentofte kommuner. Sammesteds er der endvidere givet en fremstilling af
den fremgangsmåde, der i h. t. 1937-loven skulle anvendes ved beregningen
af udligningstilsvaret til København fra Frederiksberg og fra Gentofte.
Ifølge 1937-loven skulle forslag til lovens revision have været fremsat i den
ordinære rigsdagssamling 1944 /45 , og en i dette øjemed nedsat voldgiftsret
skulle inden udgangen af året 1943 over for indenrigsministeriet fremkomme
med en udtalelse om, hvor vidt og da i hvilke henseender ændringer i nævnte
lov måtte anses for ønskelige. Men ved de under besættelsen udstedte lov
anordninger af
6
. december 1943 og 23. december 1944 samt ved lov af
21. december 1945 blev fristen for voldgiftsrettens udtalelse udskudt, hver
gang eet år, sidste gang til udgangen af 1946. Den eneste ændring, der skete,
var, at Gentoftes dekort i de beregnede udligningstilsvar, der iflg. 1937-loven
oprindelig var 25 pct. og derefter successivt nedsattes med 5 pct. hvert andet
år til 10 pct. for årene 1943 /44 og 1944 /45 , for årene 1945 /46 og 1946/47
sattes til 5 pct. Ved lov af 25. november 1946 nedsatte indenrigsministeriet
en voldgiftsret med foran nævnte opgave. Retten, der omfattede 3 repræsen
tanter for hver af de 3 kommuner samt et formandsskab på 3 medlemmer,
besluttede imidlertid i december 1946 at indstille til indenrigsministeren, at
fristen for afgivelse af rettens endelige udtalelse blev udskudt til udgangen
af året 1948. Begrundelsen herfor var den, at arbejdet med en revision af
udligningsloven ville være forgæves, såfremt hovedstadskommissionens arbejde
blev sluttet inden for en kortere tid, og en revision af hele hovedstadsordningen
blev resultatet. Ved lov af 15. marts 1947 blev herefter fristen for rettens
udtalelse udskudt til udgangen af 1948. Men i november 1948 udtalte vold
giftsretten, at i betragtning af, at hovedstadskommissionen nu havde afgivet
betænkning, og at indenrigsministeren over for rettens formand havde udtalt,
at regeringen herefter ville arbejde henimod at finde en løsning på hovedstads
spørgsmålet så hurtigt som muligt, fandt man det uhensigtsmæssigt at revidere
udligningsordningen og indstillede derfor, at fristen atter blev udskudt
1
år til
udgangen af 1949; dette skete ved lov af 22. december 1948.
Imidlertid fremsatte de københavnske medlemmer i januar 1949 ønsket
om, at arbejdet med en gennemførelse af lovens revision nu blev påbegyndt,
idet man henviste til, at der, selv om hovedstadskommissionen havde afgivet
betænkning, stadig ikke var tegn til, at der på rigsdagen ville blive fremsat
forslag til en ny hovedstadsordning. København fremkom derefter efter rettens
anmodning med et indlæg vedrørende kommunens principielle synspunkter.
Da det i efteråret 1949 blev klart, at det ville være umuligt at tilendebringe
rettens behandling af sagen inden årets udgang, blev fristen ved lov af
19. december 1949 på ny udskudt et år, og endelig den 20. december 1950
blev der afgivet en indstilling til indenrigsministeren, der førte til lov af