355 / 425
DE KOMMUNALE SKATTER OG AFGIFTER
3 4 1
I 1949 /50 ville erhvervsskatten have givet København netto 6,1 mill. kr.
fra Frederiksberg og netto 9,3 mill. kr. fra Gentofte, ialt 15,4 mill. kr. Frede
riksberg kommunes udligningstilsvar for det samme skatteår var beregnet til
5,0 mill. og Gentoftes til 7,0 mill. kr., altså henholdsvis 1,1 og 2,3 eller ialt
3,4 mill. kr. mindre end de beregnede erhvervsskattebeløb.
Det kan tilføjes, at de i tabellen s. 339 anførte procenttal for udlignings
tilsvarets andel af de pålignede skatter nok giver udtryk for, hvor meget kom
munekasserne forholdsmæssigt får og kommer af med, men da skatterne som
bekendt ikke opkræves med samme procentdel af skatteydernes indkomster i
de 3 kommuner, giver de ikke et nøjagtigt udtryk for, hvad udligningen relativt
betyder for borgerne. En beregning, der har sat udligningstilsvarene i forhold
til skatteydernes samlede indkomster (uden fradrag for skatter og forsikringer),
har givet til resultat, at i de første udligningsår gik på Frederiksberg 1V
2-2
pct.
af skatteydernes indkomster til udligningstilsvar til København, og i Gentofte
lå de tilsvarende procenttal mellem 2 og 3, men for København betød tilsvaret
ca. 1 pct. af skatteydernes indkomster. I årene fra ca. 1942/43 til lov
revisionen i 1951 kom de frederiksbergske borgere kun af med fra godt V
2
til ca. 1 pct. af den samlede indkomst, og i Gentofte faldt tallet til 1 å 13A pct.,
og for København betød tilsvaret mellem 0,3 og 0,7 pct. af de samlede ind
komster. Revisionen i 1951 har bragt disse forholdstal op på godt 1 pct. på
Frederiksberg, godt 2 pct. i Gentofte og godt V
2
pct. i København.
Til nærmere forståelse af den store nedgang, der har været i Københavns
udligningstilsvar målt med de af kommunerne selv pålignede skatter, er det
nødvendigt at erindre om de vigtigste træk af udligningens teknik.
Efter 1937-loven skal der alene foretages en
indtægtsudligning
kommu
nerne imellem, idet den oprindelig af København foreslåede udligning af de
sociale udgifter ikke blev gennemført. Denne indtægtsudligning tilsigtede at
give de to kommuner København og Frederiksberg - idet vi for overskuelig
hedens skyld alene holder os til dem, da princippet er det samme for forholdet:
København-Gentofte - lige andel pr. indbygger i et efter fælles norm beregnet
udbytte af indkomst- og ejendomsbeskatningen, d. v. s. at den kommune (in
casu Frederiksberg), hvor de nævnte skatter beregnet pr. indbygger efter nær
mere angivne ensartede regler, er større end de beregnede skatter pr. indbygger
i begge kommuner tilsammen, skal tilsvare den anden kommune (København)
et sådant beløb, at de to kommuner herefter har rådighed over det samme
beskatningsbeløb pr. indbygger; der sker altså en udligning af bæreevnen.
Den foran nævnte fælles norm for beregningen af det i betragtning kom
mende skattebeløb, der skal udlignes, bestemtes ifølge 1937-loven ved bereg
ning af et for de to kommuner gældende fælles skattetal og fælles udgiftstal.
Ved
skattetallet
forstås det samlede nettoudbytte pr. indbygger af de to
kommuners opholdskommuneskat, erhvervsskat, selskabsskat og ejendoms
beskatning, opgjort på samme basis for begge kommuner.
Udgiftstallet
bestem
mes som de udgifter pr. indbygger, de to kommuner tilsammen har til central-
Københavns kommune 1940-1955.
23