354 / 425
3 4 0
DE KOMMUNALE SKATTER OG AFGIFTER
at illustrere tilsvarets betydning for kommunerne, er beløbet, som København
modtager, og de beløb, de
2
andre kommuner betaler, sat i forhold til det sam
lede beløb af pålignede skatter, d. v. s. ejendoms- og personlige skatter i de
respektive kommuner.
I de første år efter udligningens indførelse fik København en halv snes
mill. kr. ind i tilsvar fra Frederiksberg og Gentofte, omtrent lige meget fra hver
af kommunerne; i 1942 /43 kulminerede beløbet foreløbig med godt 15 mill.
kr., hvoraf Frederiksberg betalte
6
mill. kr. og Gentofte godt 9. Men derefter
faldt beløbet og var enkelte år mindre end ved udligningens indførelse. De
ændringer i beregningsmåden, der indførtes ved loven af 14. februar 1951
(jfr. nedenfor), og som fik delvis virkning fra 1950/51 og fuld virkning fra
1951 /52 , bragte atter udligningstilsvaret til København op på 1 8 -2 0 mill. kr.
(om det ekstraordinært store beløb i 1952 /53 henvises til tabellens note 3),
Målt med de samlede skattebeløb, som Københavns kommune selv på
ligner i ejendomsskatter og personlige skatter, vil det ses, at udligningstilsvaret
indtil 1942 /43 udgjorde 1 2 -1 3 pct., derefter faldt det til før revisionen i 1951
at udgøre
6
pct., og i de to sidst anførte år var forholdstallet
6
V
2
pct.
Ser vi omvendt på, hvad udligningstilsvaret har betydet for skatteudskriv
ningen på Frederiksberg og i Gentofte, gik i de første udligningsår indtil
1942 /43 på Frederiksberg mellem
XU
og Vs og i Gentofte mellem Vs og 2/s af
de pålignede skatter til udligningstilsvar til København, men herefter faldt
procenttallene betydeligt, indtil revisionen i 1951, der medførte, at knap V
6
af de frederiksbergske skatter og godt
XU
af Gentofte kommunes skatter
går til København. Der må i denne forbindelse erindres om, at erhvervs
skatten mellem København på den ene side og Frederiksberg og Gentofte på
den anden bortfaldt ved udligningens indførelse i 1937. Såfremt denne skat
var blevet opretholdt, skulle også en væsentlig del af den på Frederiksberg og
i Gentofte opkrævede indkomstskat have været betalt til Københavns kom
mune som erhvervskommune for en betydelig del af skatteyderne i de to andre
kommuner.
Til belysning af den omtrentlige størrelse af den mindre indtægt - hen
holdsvis mindre udgift - som erhvervskommuneskattens bortfald i nævnte
omfang har medført for København, Frederiksberg og Gentofte, har statistisk
kontor på grundlag af de respektive skattedirektoraters ligningsmateriale fore
taget nogle beregninger for skatteårene 19 43 /44 og 1949 /50 , for hvilke der
nærmere er gjort rede i statistisk månedsskrift 20. årg., 1944, nr. 4 - 5 , og
26. årg. 1950 nr. 10.
Hovedresultatet af disse beregninger var, at for skatteåret 1943 /44 ville
København have modtaget netto 14,2 mill. kr. fra Frederiksberg og Gentofte
tilsammen, såfremt erhvervsbeskatningen var blevet opretholdt. Da Køben
havns udligningstilsvar fra de to andre kommuner for det samme skatteår
udgjorde 12,0 mill. kr., gav udligningsordningen altså København en mindre
indtægt på
2,2
mill. kr.