349 / 425
DE KOMMUNALE SKATTER OG AFGIFTER
3 3 5
De under
erhvervsskat
opførte beløb omfatter dels udbyttet af den egent
lige erhvervsskat, dels den uegentlige erhvervsskat, der betales af udlændinge,
offentlige institutioner, stiftelser og dødsboer. De uegentlige erhvervsskatter
beregnes ifølge lov om personlig skat til kommunen af 18. februar 1937 med
kommunens skatteprocent, hvorimod den egentlige erhvervsskat udgør en efter
den samlede indtægtsstørrelse varierende del af skatten af erhvervsindtægten.
I perioden indtil 1946 /47 var de i betragtning kommende erhvervsindtægter
kun skattepligtige, hvis vedkommende skatteyder i erhvervskommunen i det
pågældende regnskabsår havde haft en indtægt på mindst 1000 kr. og tillige
i opholdskommunen var ansat til en indkomst til staten af mindst 3000 kr.
(hvis erhvervskommunen var København, Frederiksberg eller Gentofte, dog
mindst 4000 ). Ved lov nr. 378 af 12. juli 1946 forhøjedes de anførte beløb
fra 1947 /48 til henholdsvis 2000 , 5000 og 6500 kr., og ved lov nr. 83 af
8. marts 1949 ændredes reglen fra 1949/50, således at grænsen for den skatte
pligtige erhvervsindtægt fastsattes til mindst 4000 kr., og i opholdskommunen
skal skatteyderen være ansat til indkomstskat til staten af et beløb, der over
stiger den ved skatteårets begyndelse for erhvervskommunen senest fastsatte
indtægtsgrænse for nydende medlemsskab af statsanerkendt sygekasse uden
tillæg for forsørgerpligt. Ved sidstnævnte lov forhøjedes også de såkaldte
reduktionsprocenter, der anvendes ved beregning af kommuneskattens for
deling mellem opholds- og erhvervskommunen i førstnævnte kommunes
favør. Endelig erindres om, at i h. t. loven om hovedstadsudligning har siden
1937/38 erhvervsbeskatningen været ophævet mellem København og Frede
riksberg og mellem København og Gentofte. Om de beløb, som hovedstads
udligningen har givet Københavns kommune, og om den mindre indtægt, som
København har haft herved sammenlignet med en erhvervsskatteordning, hen
vises til underafsnit d.
A f tabellen s. 333 fremgår det, at kommunens udbytte af erhvervsskatten
fra 1938 /39 til 1948 /49 steg fra 2,8 til 9,7 mill. kr. De foran nævnte lov
ændringer bragte i 1949 /50 beløbet ned på 6,6 mill. kr., men derefter steg
beløbet atter og udgjorde i 1954/55 12,2 mill. kr.
Indkomstskatten af selskaber og foreninger,
der ligeledes pålignes i h. t.
lov nr. 38 af 18. februar 1937, er for hele den betragtede periode blevet
udskrevet med 5 pct. af selskabernes og foreningernes skattepligtige indtægt.
Stigningen i selskabsskattens provenu fra 7,7 mill. kr. i 1938/39 til 22,1 mill.
kr. i 1954 /55 , skyldes således alene en stigning i den skattepligtige indtægt.
De som
bøder og efterbetalinger
indgåede beløb er i årene fra 1945/46
stærkt præget af den i forbindelse med lov af 22. juli 1945 om en ekstra
ordinær formueopgørelse gennemførte kontrol med størrelsen af de foregående
skatteårs indkomster og formuer. Ved lov nr. 70 af 27. februar 1946 bestemtes
det, at de beløb, som i skatteårene 19 4 5 /4 6 -1 9 4 8 /4 9 tilfaldt en kommune
som efterbetaling af for lidt erlagt kommuneskat med eventuelle bødetillæg,
af kommunalbestyrelsen skulle indbetales på en for kommunen oprettet særlig