366 / 425
352
DE KOMMUNALE INSTITUTIONERS UDGIFTER OG INDTÆGTER
periode. Fra 1946 /47 steg de leverede gasmængder betydeligt og udgjorde
i periodens sidste år gennemgående 135 til 140 mill. m3. Dette store salg,
der lå 3 5 -4 0 pct. over salget før krigen, sammenholdt med de forhøjede
takster, der for husholdningsgassens vedkommende var steget til
2
xh
å
3
gange førkrigsniveauet, medførte, at den samlede indtægt af gassalget nåede
op på 4 2 -4 3 mill. kr. eller ca. 270 pct. mere end før krigen.
Indtægten ved salg af biprodukter
lå i årene 1 9 4 0 /4 1 -1 9 4 8 /4 9 gennem
gående på 1 2 -1 5 mill. kr., idet de solgte mængder og koksprisen var ret
konstante - for knuste koks 4 - 5 kr. pr. hl, men herefter indtrådte en betydelig
stigning, der kulminerede i 19 51 /52 med en gennemsnitlig pris for knuste
koks på 8,19 kr., og som det ses af tabellen, indbragte salget af biprodukter
i dette år ialt 24 ,4 mill. kr. Men herefter nedsattes atter kokspriserne - i
1954 /55 var prisen for knuste koks gennemsnitlig 5,33 kr. I det sidstnævnte
år udgjorde den samlede indtægt ved salg af biprodukter 16,2 mill. kr. eller
knap 3 gange så meget som i 1938 /39 .
Gasværkernes samlede indtægtssum,
der i 1938 /39 var på 18,0 mill. kr.,
kom allerede i 1940/41 op på ca. 40 mill. kr., og i årene indtil 1947 /48 inkl.
lå beløbet mellem 30 og 40 mill. kr., derefter følger tre år med en indtægt på
ca. 50 mill. kr. Den store indtægt af kokssalget i 1951 /52 , jfr. foran, bragte
den samlede indtægt op på det hidtil største beløb, 66,5 mill. kr.; i de to
sidste år af perioden var beløbene 58 ,8 og 60,3 mill. kr. De samlede ind
tægters størrelse i de enkelte år målt i forhold til 19 38 /39 fremgår af tabellen.
Langt den betydningsfuldeste af gasværkernes
driftsudgifter
er
frem
stillingsudgifterne,
hvilket atter i første række vil sige udgifterne til indkøb
af kul. Om priserne og fragtraterne m. v. for kulleverancerne er der gjort
nærmere rede s. 188 ff. Overensstemmende med den stabilisering af priserne,
der var gældende i krigsårene og de nærmeste år derefter, lå fremstillings
udgifterne i perioden 1 9 4 0 /4 1 -1 9 4 6 /4 7 nogenlunde fast mellem 24 og 28
mill. kr. Den kraftige stigning i kulpriser og fragter de følgende år bragte
disse udgifter betydeligt i vejret, og de kulminerede i 1951 /52 med 52 ,0 mill.
kr.; i de følgende år var der en ret væsentlig nedgang, således at perioden
sluttede med et beløb i fremstillingsudgift på 42V2 mill. kr. eller op imod
4 gange så meget som før krigen.
Distributionsudgifterne,
der i væsentlig grad er bestemt af lønudgifterne,
udviser en forholdsvis jævn stigning gennem årene, og ved periodens slutning
lå disse udgifter ca. 130 pct. over niveauet før krigen.
Renter og afskrivninger
lå på ret konstante beløb, omkring 3 mill. kr.
med ca. halvdelen for hver af posterne, op til omkring 1950, da beløbene
på grund af udvidelsen af anlæggene hver kom op på ca.
2
mill. kr.
Om den ændrede posteringsform for
pensionsudgiften
fra 19 51 /52 hen
vises til det s. 345 anførte.
Udgifternes samlede beløb,
der i de første besættelsesår lå på ca. 30 mill.
kr., var ved periodens slutning kommet op på ca. det dobbelte beløb. Ligesom