BEFOLKNINGSFORHOLD
73
Nedenstående diagram illustrerer befolkningsudviklingen siden 1901 i
København og i hele hovedstadsområdet.
FOLKE-
Diagrammet viser tydeligt, at en stadig stigende del af byens tilvækst har
fundet sted uden for Københavns kommune, og at hovedstadsområdet har
fortsat sin vækst uanfægtet af, at året 1950 betegnede et vendepunkt for
den del af helheden, der ligger inden for Københavns kommunes admini
strative grænser.
Den udvikling, der har ført til tilbagegangen i Københavns folketal, er
ikke af så ny dato som tallene kunne lade formode. Man har tidligere
kunnet iagttage ganske tilsvarende tilbagegang i antallet af beboere i enkelte
dele af byen, når disse havde nået at blive fuldt udbyggede. Folketallets
vækst i et afgrænset område fremkommer som resultat af dels det eventuelle
overskud af fødsler over dødsfald inden for området, dels et eventuelt til
flytningsoverskud. I hele indeværende århundrede har man kunnet iagttage
en »udtynding« af københavnske lejligheder, hvorved det gennemsnitlige
antal beboere pr. lejlighed har været så godt som uafbrudt faldende (fra
ca. 3,8 beboere pr. lejlighed ved århundredets begyndelse til ca. 2,6 i 1955).
Antallet af beboere i de eksisterende lejligheder er altså stadig gået tilbage,
og der har derfor kun kunnet fremkomme tilflytningsoverskud i de dele af
byen, hvor der blev opført nye lejligheder. At byens centrale dele affolkes
er almindelig kendt, og den dermed forbundne citydannelse, hvorved de