93 / 425
BEFOLKNINGSFORHOLD
79
problemet er ved at blive afløst af bekymringerne for, hvordan de mange
unges entré på arbejdsmarkedet vil kunne forløbe, uden at der opstår forøget
arbejdsløshed eller andre ulemper.
Udviklingen i det årlige antal fødte og døde illustreres af nedenstående
diagram, der viser levendefødte og døde pr. 1000 indbyggere.
Arlig pr.
1000 indb.
Det årlige fødselsoverskud pr. 1000 indbyggere fremkommer som arealet
mellem de to kurver, og det ses at dette i begyndelsen af fyrrerne var
voksende, men at det efter at have kulmineret i årene 1944-46, da overskud
det var ca. 11 pr. 1000 indbyggere, i årene efter 1950 faldt til ca. 3 pr.
1000 indbyggere, omtrent det samme som i begyndelsen af trediverne, som
betegner det hidtidige minimum. Denne udvikling skyldes næsten udeluk
kende ændringerne i det årlige antal fødsler, idet antallet af dødsfald med
ret ubetydelige udsving har holdt sig på godt 10 pr. 1000 indbyggere.
I 1955 fødtes der i København 13,2 børn pr. 1000 indbyggere, hvad
der er det laveste antal, der endnu er iagttaget. For at få det rigtige indtryk
af fødselshyppigheden er det imidlertid ikke nok at sammenligne antallet
af fødte med hele befolkningen; det må tages i betragtning hvor mange
kvinder der findes i den aldersgruppe, som børnenes mødre tilhører, d. v. s.
kvinder i alderen fra 15 til 40 år (kun et par procent af samtlige børn fødes
af kvinder uden for denne aldersgruppe). Ved at sammenligne antallet af
fødte med antallet af 15-40 årige kvinder finder man, at fødselshyppigheden
i København vel var lavere i 1955 end i årene omkring 1945, men at en
væsentlig årsag til den voldsomme nedgang i antallet af fødsler må søges i