på grund af svigtende overholdelse af pligten til at anmelde flytninger har
det ofte været svært at skaffe overensstemmelse mellem de på disse to måder
beregnede vandringstal, og navnlig for tiden under og lige efter krigen er
tallene særdeles usikre, bl. a. også fordi folkeregistret en tid var ude af
funktion.
Mens København under krigen 1914-18 oplevede en højkonjunktur,
som bevirkede en voldsom tilstrømning til byen, var situationen i årene
1940-45 en helt anden. Besættelsen og dens følger såsom varemanglen,
arbejdsløsheden i de første krigsår og den almindelige usikkerhed mærkedes
måske særlig stærkt i hovedstaden, og de ekstraordinære beskæftigelsesmu
ligheder ved tørvegravning m. m. eller befæstningsarbejder for den tyske
værnemagt var næsten udelukkende begrænset til landdistrikterne, så ind
vandringsoverskuddet, som mod slutningen af trediverne havde været fal
dende fra en halv snes tusinde årlig til to-tre tusinde, afløstes i 1940-41 af
et fraflytningsoverskud. Også i 1943 og 1944 registreredes fraflytningsover
skud, mens 1945 og navnlig 1946 udviste tilflytningsoverskud på tilsammen
15-20.000.
Navnlig i slutningen af besættelsestiden var der mange, som vel havde
fast bopæl i eller fast tilknytning til København, men som var »under
jorden« eller var flygtet til Sverige og derfor ikke blev påført folketællings-
skemaerne, ligesom adskillige tilflyttede København uden at anmelde til
flytningen til folkeregistret. Da det efter tyskernes kapitulation blev muligt
at bringe orden i disse personers tilmeldingsforhold, var der ca. 8000 per
soner, som således »dukkede op« og blev medregnet i tilflytningsover
skuddet i årene 1945-46, selv om de i virkeligheden var tilflyttet i et tidligere
år eller måske aldrig havde været fraflyttet byen, men blot var blevet anset
for »forsvundne« ved folketællingerne.
Allerede i 1947 var tilflytningsoverskuddet igen forvandlet til et fra
flytningsoverskud, og i årene 1947-50 udgjorde det samlede fraflytnings
overskud ca. 13.000, mens der i hvert af årene fra 1951 til 1955 har været
et fraflytningsoverskud på omkring 6000.
De beskrevne udsving i byens årlige til- eller fraflytningsoverskud er
fremkommet som resultat af et stort og år for år ret konstant antal flyt
ninger. Det samlede antal personer, som i løbet af et år er flyttet til eller
fra Københavns kommune, har gennem hele perioden ligget omkring 100.000,
faldende fra ca. 120.000 årlig i slutningen af trediverne til ca. 90.000
årlig i de seneste år.
Både til- og fraflytterne er fortrinsvis yngre mennesker, mens børn og
ældre er forholdsvis svagt repræsenteret. I årene 1940—55 var omkring to
trediedele af de personer, der flyttede til eller fra København, mellem 15
og 35 år, mens kun mellem en fjerdedel og en trediedel af den bosiddende
befolkning tilhørte denne aldersgruppe.
Efterfølgende tabel viser den relative fordeling efter alder, dels af hele
BEFOLKNINGSFORHOLD
81