98 / 425
84
BEFOLKNINGSFORHOLD
stadig på et væsentlig højere niveau end i begyndelsen af 40erne. Når an
tallet af indgåede ægteskaber har været faldende siden 1948, må det på
samme måde som det samtidige fald i fødselshyppigheden for en stor del
betragtes som en følge af forskydningen i befolkningens aldersfordeling,
hvorved de aldersklasser, hvori det største antal ægteskaber og børnefødsler
forekommer, er kommet til at udgøre en væsentlig mindre del af den sam
lede befolkning ved periodens slutning end tidligere.
Samtidig med at ægteskabshyppigheden steg, blev der relativt færre
ugifte voksne. Den del af byens voksne befolkning (over 20 år), som var
ugift, faldt fra at udgøre en fjerdedel i 1940 til en femtedel i 1950, mens
omvendt det relative antal gifte og forhen gifte steg. Stigningen var for
holdsvis stærkest for de forhen gifte (separerede, fraskilte, enker og enke-
mænd), idet disse udgjorde 13,6 pct. af Københavns voksne befolkning i
1940, men 16,0 pct. i 1950.
Antallet af skilsmisser i 1940 svarede til 10 pr. 1000 bestående ægte
skaber i København. Målt på denne måde steg skilsmissehyppigheden til
14 i 1945 og 16 i 1950, men er derefter faldet til ca. 13 i 1955. Det må
dog fremhæves, at det anvendte mål kun er et summarisk udtryk for skils
missehyppigheden, idet der ikke er taget hensyn til forskydningerne i de be
stående ægteskabers sammensætning, bl. a. efter ægteskabets varighed. Som
følge af de tidligere beskrevne ændringer i den københavnske befolknings
struktur må ægteskaber, som har bestået i en længere årrække, og hvis
skilsmissehyppighed er forholdsvis lille, udgøre en stadig stigende del af samt
lige bestående ægteskaber, hvad der påvirker den gennemsnitlige skilsmisse
hyppighed i nedadgående retning.
In d k o m s tfo r h o ld .
Til belysning af indkomstudviklingen i København kan anføres, at den
gennemsnitlige samlede indkomst pr. skatteansat person steg som følger:
Kr.
1 9 3 8 .................................................
3 070
1 9 4 5 .................................................
5 044
1 9 5 0 .................................................
7 649
1 9 5 4 .................................................
9 414
Den gennemsnitlige indkomst blev altså mere end tredoblet i denne pe
riode. I samme tidsrum steg detailpristallet til lidt over det dobbelte, altså
væsentlig mindre end indkomsterne.
Indkomstudviklingen har formet sig forskelligt for de forskellige er
hvervsgrupper. Efterfølgende oversigt viser den gennemsnitlige samlede ind
komst i 1954, når vedkommende erhvervsgruppes indkomst i 1937 sættes
lig 100: