102 / 425
8 8
BEFOLKNINGSFORHOLD
Ved sammenligninger af de smitsomme sygdommes hyppighed nu og
tidligere må det iøvrigt erindres, at statistikken bygger på de sygdomstil
fælde, der af lægerne indberettes til stadslægen, således at en forbedret
organisation af medicinalstatistikken og navnlig en stigende tilbøjelighed
hos befolkningen til at søge læge også i relativt milde sygdomstilfælde, i
sig selv vil føre til en stigning i antallet af anmeldte tilfælde, selv om ved
kommende sygdoms virkelige hyppighed er uforandret.
Dette forhold må formentlig betragtes som i det mindste medvirkende
årsag til, at hyppigheden af visse børnesygdomme (røde hunde, skoldkopper
og kighoste) omkring 1940 steg til betydeligt over det hidtidige niveau og
fortsat er større end før krigen, i øvrigt som tidligere med epidemiagtig
optræden i enkelte år. Noget lignende gælder influenza og halsbetændelse.
Fælles for de her nævnte sygdomme er, at de nu kan bekæmpes så effektivt
- hvorved navnlig komplikationer i højere grad end tidligere kan forhindres
- at de trods den konstaterede større hyppighed næsten er forsvundet som
dødsårsager.
En særlig stilling indtager den katarrhalske lungebetændelse, idet an
tallet af anmeldte tilfælde, som tog stærkt til i årene efter 1940, har fortsat
stigningen med uformindsket styrke i efterkrigsårene. Denne sygdom er
særlig hyppig blandt gamle mennesker, og det ligger derfor nær at antage,
at en væsentlig årsag til dens vækst er den ændrede aldersfordeling, hvorved
de gamle er kommet til at udgøre en større del af befolkningen. Også for
lungebetændelsens vedkommende er dødeligheden faldet stærkt; mens der
i 30erne registreredes 2 0 -30 dødsfald pr. 100 anmeldte tilfælde, er man i
de sidste år nået ned på kun 3 dødsfald pr. 100 tilfælde.
I de sidste krigsår var der tilløb til en epidemi af tyfus og paratyfus,
som blev bragt til landet af tyske soldater og især af flygtningene. Efter at
man i 1945 havde vaccineret de tyske flygtninge, fik man imidlertid syg
dommen under kontrol, og i 1947 var det årlige antal tilfælde blandt Kø
benhavns befolkning tilbage på førkrigsniveauet. I de senere år har der op
trådt en halv snes tilfælde årlig af disse sygdomme, hovedsagelig hjembragt
af personer, der er blevet smittet i udlandet.
Krigstiden bragte en meget stærk stigning i kønssygdommenes udbre
delse. Disse sygdomme havde været i tilbagegang i 30erne, og man var
kommet ned på ca. 4000 tilfælde af gonorrhé og 300 tilfælde af syfilis
årlig. Stigningen begyndte kort tid efter besættelsen, og maksimum nåedes
i 1945 med næsten 11.000 tilfælde af gonorrhé og 2000 af syfilis. Derefter
aftog hyppigheden igen, og i 1950 nåede man ned under førkrigsniveauet.
Nedgangen er fortsat for syfilis, hvorimod der efter 1950 igen har været
en mindre stigning i forekomsten af gonorrhé, af hvilken der både i 1954
og 1955 forekom over 4000 nye tilfælde.
I årene før krigen var man begyndt at vaccinere børn mod difteri, hvilket
havde medført et kraftigt fald i hyppigheden af denne sygdom. I 1944-45