108 / 425
94
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
Bortset fra nogle nyopførte villaer i de enkelte dele af byen, hvor kloak
forholdene endnu ikke er i orden, er alt nybyggeri udstyret med W. C. For
centralvarme er der større svingninger. Før krigen var man nået op på, at
93 pct. af de nyopførte lejligheder havde centralvarme, men materialemanglen
under krigen bragte dette tal ned til 60 pct. I femåret efter krigen var central
varmeprocenten steget til 80, og i femåret 1951-55 lå procenten over førkrigs
procenten, idet kun 3 -4 pct. af de nye lejligheder var uden centralvarme.
Næsten alle lejligheder med centralvarme har også adgang til bad.
Det fremgår af boligtællingerne i 1940, 1945 og 1950, at der på grund af
materialemanglen kun i ringe omfang er foretaget forbedringer mellem 1940
og 1950 i udstyret i de før 1940 opførte lejligheder. De lejligheder, der stadig
ikke havde W. C. i 1950, var først og fremmest de før 1916 opførte 1- og
2-værelseslejligheder, hvoraf henholdsvis 38 og 18 pct. manglede W. C. Mens
udstyret i almindelighed var bedst i de større lejligheder, var badeinstallationen
relativ hyppig i 1-værelseslejlighederne, 53 pct. i 1950; af de i tiåret 1941-50
opførte 1-værelseslejligheder havde endog 92 pct. adgang til bad. Dette skyl
des, at en stor del af 1-værelseslejlighederne er klublejligheder, kollegielejlig-
heder og i det nævnte tiår aldersrenteboliger, altså lejligheder, som næsten altid
har adgang i alt fald til fælles badeinstallation. Noget lignende gælder for ud
styret med centralvarme, der i 1950 fandtes i 39 pct. af alle Københavns lej
ligheder, men i 56 pct. af 1-værelseslejlighederne.
Det er lettere at spørge: hvordan var
den typiske lejlighed,
der blev bygget
mellem 1940 og 1955, end det er at give et blot nogenlunde fyldestgørende
svar herpå. Det, der præger denne periodes byggeri i København, både inden
for de enkelte år og i periodens løb, er vel netop, at der ikke er nogen bestemt
type lejlighed, der er karakteristisk for byggeriet. En af de største grupper
ensartede lejligheder er aldersrenteboligerne, en anden stor gruppe er række
husene for børnerige familier, en tredje er højhuslejlighederne på Bellahøj,
men der er tillige en stor gruppe 2-, 3- og 4-værelseslejligheder i bolig
foreningskomplekser på 3 til 5 etager i byens yderkanter, Vigerslev, Vanløse,
Husum, Utterslev, Emdrup og Sundbyerne. Som eksponent for disse sidste og
især for de efter krigen opførte kan tages det
3 -etages indexhus,
der fra 1954
ligger til grund for det af det statistiske departement beregnede byggeprisindex.
Dette hus er på 3 etager med 6 opgange og 36 lejligheder pr. blok. Hver
lejlighed er på 2 værelser med kammer med et areal på 73,6 m2 og en indbyg
get altan på 5,75 m2. Huset har røde, håndstrøgne sten i facaden med vand
faldsfuge og bagmur af mangehulsten. Altan og karnap har fælles brystning af
jernbeton. Taget er enten dækket af bølgeeternit eller af falstagsten. Etage
adskillelsen er af 14 cm jernbeton. Trapperne er med færdigstøbte terrazzo-
trappeløb. Der er isoleret over kælder med 25 mm og over øverste etage med
2 X 25 mm isolermåtte, og der er bøgeparketgulve overalt undtagen i bade
værelset, der har terrazzogulv og iøvrigt er udstyret med indmuret siddebade
kar med bruse, håndvask, W. C. og 11 rækker fliser. Vinduerne i stuer og