107 / 425
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
9 3
I de femten år byggedes der relativ mange 1- og 3-værelseslejligheder, men
forholdsvis få lejligheder med 2 eller 5 og flere værelser. Mens det samlede an
tal lejligheder steg med 11 pct. fra 1940 til 1955, voksede antallet af 1-værel
seslejligheder på grund af nybyggeriet med 17 pct., hvoraf de 13-14 pct.
skyldtes aldersrenteboliger, og antallet af 3-værelseslej ligheder (for en stor del
2 værelser med kammer) voksede med 15 pct. Derimod øgedes de store lejlig
heder kun med 5 pct., og den dominerende lejlighedsgruppe —2-værelseslejlig-
hederne —med 9,5 pct. Det kan i denne forbindelse nævnes, at den nye type
lejligheder, klublejlighederne, der er kommet stærkt frem siden 1940, ved
deling af ældre, større lejligheder har medført en yderligere tilvækst i antallet
af 1-værelseslejligheder på ca. 3.000.
I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt med såvel mange små
kamre som med en meget stor opholdsstue, og værelsernes antal er derfor ikke
så god en målestok for lejlighedernes størrelse som tidligere.
D e t g e n n em
sn itlig e b ru tto a re a l
(d. v. s. inklusive murtykkelse og en forholdsmæssig andel
af trapperum)
fo r h v e r le jlig h e d
fordelt efter værelsesantal i hvert af de sidste
fire femår har været følgende:
Gennemsnitligt areal pr. lejlighed
Lejligheder med
1936-1940
1941-1945
1946-1950
1951-1955
ni2
m2
m2
m2
1
værelse ............................................................
42,8
37,0
40,2
36,4
2
v æ r e l s e r ............................................................
57,0
55,8
58,5
61,0
3
«
..............................................
74,4
69,7
71,5
74,6
4
«
..............................................
95,6
87,2
88,0
90,0
5
«
..............................................
115,9
108,4
116,4
111,7
6
eller flere v æ r e l s e r ....................................
173,1
194,6
169,5
136,2
Ialt ..........
64,9
60,8
68,6
74,1
Det gennemsnitlige areal pr. lejlighed er steget fra 65 m2 i femåret før
krigen til 74 m2 i femåret 1951-1955, men var under krigen nede på 61 m2.
2-værelseslejlighederne steg fra 57 til 61 m2, og 3-værelseslejlighedernes areal
var omtrent uændret, mens lejlighedstyperne med flere værelser endog er
blevet mindre. Når gennemsnitsarealet pr. lejlighed alligevel er steget, skyldes
det dels, at samme lejlighedsareal nu opdeles i flere rum end tidligere, dels at
lejligheder med flere værelser er blevet almindeligere; i 1936-40 var ca.
60 pct. af lejlighederne på 1 eller 2 værelser, i 1951-55 knap 25 pct.
De
n y b y g g e d e lejlig h e d e rs u d sty r
sammenlignet med de i femåret 1936-40
opførte fremgår af følgende tal:
Lejligheder, der havde fået bygningsattest
Af
samtlige lejligheder havde
1936-40
1941-45
1946-50
1951-55
pct.
pct.
pct.
pct.
w .c . ..
99,2
100,0
98,4
Centralvarme ..................................
...........
93,3
59,8
79,6
96,5
Adgang til bad
..............................
...........
89,3
60,2
76,6
96,0