103 / 425
BEFOLKNINGSFORHOLD
8 9
opstod der imidlertid i København en svær difteriepidemi, formentlig forår
saget af smitstof, der var bragt til landet af tyske soldater og flygtninge.
Sygdommen ramte for en stor del voksne, som ikke var vaccineret. Der
iværksattes straks en omfattende propaganda og gennemførtes massevacci
nation, navnlig af yngre personer, hvorefter antallet af tilfælde allerede i
1946 faldt stærkt. Der foretages fortsat gratis vaccination af børn fra et halvt
års-alderen (siden 1950 med en kombineret difteri- og stivkrampevaccine),
og selv om vaccinationen er frivillig, bliver så at sige alle børn vaccineret
inden de forlader skolen. I de senere år er der overhovedet ikke forekommet
tilfælde af difteri i København, og man har således på lignende måde som
ved koppevaccinationen haft held til praktisk taget at udrydde sygdommen.
Siden 30erne har hyppigheden af polio (børnelammelse) været stigende,
og epidemier er forekommet med uregelmæssige mellemrum. Året 1952 bragte
den hidtil voldsomste epidemi, og København var næst efter Bornholm den hår
dest ramte del af landet. Der konstateredes næsten 2000 tilfælde i Køben
havn, deraf usædvanlig mange med lammelser, og 56 dødsfald i umiddelbar
forbindelse med sygdomsangrebet. Epidemien syntes at have sit udspring i
Københavns mest børnerige kvarterer og angreb forholdsvis flest børn i alde
ren 1 -4 år. Sygdommen ramte dog også usædvanlig mange voksne mellem
15 og 30 år, og dødeligheden var særlig stor i denne aldersgruppe. Epide
mien ansporede til yderligere indsats i det igangværende arbejde med frem
stilling af en anvendelig poliovaccine, og i 1955-56 iværksatte Danmark
som det første land en vaccination af samtlige børn i skolealderen. Efter
hånden som vaccinen fremstilledes i tilstrækkelige mængder, vaccinerede
man også mindre børn og yngre voksne, og fra efteråret 1956 er det muligt for
alle, som ønsker det, at blive vaccineret mod polio. Vaccinen synes at have
bevist sin effektivitet, idet der i hvert af årene 1955 og 1956 kun er fore
kommet 6 -7 poliotilfælde i København, hvoraf ingen alvorlige tilfælde har
ramt vaccinerede personer.
Bekæmpelsen af tuberkulose har ligeledes kunnet opvise gode resultater i
den omhandlede periode, hvilket dels kan tilskrives befolkningens forbedrede
hygiejniske og ernæringsmæssige standard, dels en intensivering af kampen
mod sygdommen. Dette arbejde ledes fra kommunens i 1935 oprettede cen
tralstation for tuberkulosebekæmpelse, som fører kontrol med sygdommens
forekomst, gennemfører undersøgelser af enkeltpersoner og grupper, og til
byder vaccination med BCG-vaccine til alle tuberkulinnegative personer.
Det årlige antal anmeldte tilfælde af lungetuberkulose lå i en årrække op
til 1945 på ca. 15 pr. 10.000 indbyggere, men der er grund til at antage,
at dette tal i stigende grad indbefattede lettere tilfælde, som det blev muligt
at konstatere ved den forbedrede undersøgelses- og eftersporingsteknik, som
centralstationen rådede over. I 1946 foranstaltedes som omtalt s. 41 en
folketuberkuloseundersøgelse i København, og af den grund registreredes
der en del flere tilfælde end i de foregående år, men derefter har antallet af