105 / 425
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
I 1940 var København bedre rustet til at imødekomme befolkningens
boligbehov end i 1914. Byggeriet i femåret 1936-40 havde tilført byen 30.000
nye boliger, og i efteråret 1940 optaltes 5.300 ledige lejligheder. I femåret
forud for den første verdenskrig var de tilsvarende tal 6.500 og ca. 1.800
lejligheder.
Overfor det samlede udbud af ledige og nyopførte lejligheder, 20.000
under sidste krig og 11.000 under den første verdenskrig, stod en befolknings
forøgelse under sidste krig på 30.000, eller en stigning på 4 pct. mod en for
øgelse under den første verdenskrig på ca. 60.000 eller en stigning på 12 pct.
For hver 10.000 personers befolkningstilvækst var der således under sidste
krig ca. 6.500 lejligheder til disposition mod under den første krig ca. 1.800
lejligheder. Selv om lejlighedsefterspørgslen ikke direkte afhænger af det sam
lede folketal, er de anførte tal dog et tydeligt udtryk for forskellen i vanskelig
hederne under de to krige.
I 10-året efter krigenes afslutning ændrer billedet sig. Der blev i Køben
havns kommune fra 1920 til 1929 opført 37.000 lejligheder mod kun 14.000
fra 1946 til 1955. Denne udvikling hænger sammen med, at befolknings- og
lejlighedstilvæksten i de senere år først og fremmest er sket i hovedstadens om
egnskommuner; af de 200.000 personer som hovedstaden og de 19 omegns
kommuner voksede med i årene 1945-55 boede kun de 20.000 eller 10 pct. i
selve Københavns kommune.
Der forekom ikke i København i 1940’erne det tilspidsede
bolignøds
problem,
man kendte fra den første verdenskrig. Antallet af husvilde familier,
som fik anvist bolig af kommunen, steg ganske vist fra 130 i 1940 til et mak
simum på 250 i 1945, men i 1923 havde man været oppe på over 2.200 hus
vilde familier. Det blev heller ikke som under og efter den første krig nødven
digt at indkvartere byens husvilde i skolebygningerne. De eneste egentlige
midlertidige huse, der blev opført i anledning af manglen på boliger i
1940’erne var de 200 svenske træhuse, som kommunen købte, efter at de havde
været anvendt til indkvartering af tyske flygtninge.
I 1940 var
Københavns kommunes samlede areal
7.380 ha, i 1955 var det
steget til 8.210 ha. Forøgelsen skyldtes først og fremmest de 700 ha af ind
dæmningerne i Kalvebod strand, som tilfaldt Københavns kommune, og af det
øvrige areal kan ca. 40 ha henføres til grænseændringer (i og omkring Utter-
slev mose), medens resten er opfyldninger i havnen og langs Amager
Strandvej.