Previous Page  109 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 109 / 425 Next Page
Page Background

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD

Højhusene på Bellahøj.

kammer er koblede dobbelte vinduer, dørene er glatte, og der er indbyggede

skabe i forstue og kammer. I køkkenet findes 4 skabe fra gulv til loft og under

køkkenbordene 6 skabe, hvoraf det ene med skuffer. Over køkkenbord og gas­

bord er 3 rækker fliser, og på gasbordet er terrazzoplade. Huset er udstyret med

centralvarme med radiatorer under vinduerne og varmt vand i køkken og

badeværelse. Over radiatorerne er der terrazzovindueskarme. På trappen er

nedstyrtningsskakt til affald, og i kælderen er til de 36 lejligheder 2 maskin-

vaskerier hver med gasvaskekedel, vaskemaskine, centrifuge og strygemaskine

samt 2 indmurede skyllekar af Haslesten. Endvidere er der fælles cyklekælder

og barnevognskælder samt et lille pulterrum i kælderen til hver lejlighed. Ud­

styret i indexhuset svarer i det væsentlige til de krav, der fra boligministeriets

side stilles til byggeri, der modtager statslån.

Når lejlighedstyperne, som tidligere nævnt, var mere differentierede end

hidtil, hænger det muligvis sammen med, at arkitekter og bygherrer i krigs­

årene var kommet ind på i højere grad at interessere sig for, om lejlighederne

var praktiske for de familier, der skulle bo i dem. Der var dog i de femten år

flere bratte svingninger i de krav og ønsker, som fra myndighedernes og byg­

herrernes side rettedes til arkitekterne vedrørende lejlighedernes udstyr og de

foretrukne lejlighedstyper. I tider med relativ rigelige materialer og billige