114 / 425
100
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
under 2,70. Men selv om antallet af personer pr. lejlighed er dalet, synes
manglen på lejligheder
ikke at være blevet mindre. En undersøgelse, der også
medtog de tilfælde, hvor ægteparrene fik bolig i en af omegnskommunerne,
viste således at 37 pct. af de ægtepar, som havde børn senest 3 måneder efter
ægteskabets indgåelse, ikke havde lejlighed ved brylluppet, mens 64 pct. af
de uden børn manglede lejlighed. Efter 3 års forløb manglede dog kun 6 pct.
af den første gruppe og 13 pct. af den anden gruppe stadig egen lejlighed. De,
der ikke havde lejlighed ved ægteskabets indgåelse, boede i 27 pct. af til-
fældene sammen hos en af parternes forældre, ca. 41 pct. boede sammen
som logerende. De øvrige - ca. 32 pct. - måtte bo hver for sig, men denne
boligform ophørte dog ret hurtigt.
Hvis den samme pct. af hver af grupperne: gifte, fraskilte og separerede
samt enker og enkemænd og ugifte over 25 år har egen lejlighed på to for
skellige tidspunkter, siger man, at der er samme demografiske dækning af
boligbehovet.
For Københavns vedkommende var disse tal, der kaldes lejlig
hedsfrekvenserne, i 1940 og 1950 følgende:
Lejlighedsfrekvenserne
1940
1950
pct.
pct.
Æ gtepar ......................................................
99,0
97
Ikke g ifte
54,5
58
Heraf:
U g ifte ..........................................................
40,7
41
Separerede ogfraskilte
57,5
58
Enker og enkemænd ................................
80,5
85
I perioden 1940-50 er ægteparrenes lejlighedsfrekvens faldet ca. 2 pct.,
mens de ugiftes og separeredes og fraskiltes lejlighedsfrekvens er nærmest
uændret, trods det at kommunalbestyrelsen i henhold til lov af 29. maj 1943
(jfr. § 27 i lov om boliganvisning af 31. maj 1947) havde besluttet, at enlige
personer, der ikke havde egne lejligheder før 12. maj 1943, normalt ikke
måtte leje selvstændig lejlighed på 2 værelser (herunder 1 værelse med
kammer) eller derover til bolig alene for sig selv. Når enkers og enkemænds
lejlighedsfrekvens er steget fra 81 til 85 pct., skyldes det antagelig, dels at
huslejen nu er en mindre del af de samlede udgifter end før, dels at det ofte
er dyrere at leje et enkelt værelse end at beholde den tidligere lejlighed og
eventuelt udleje et eller flere værelser. I denne forbindelse erindres om, at
antallet af lejligheder med logerende steg fra 10 til 11 pct. fra 1940 til 1950.
De øgede byggeomkostninger under og efter krigen medførte - trods
statsstøtten til byggeriet - en stærk
stigning i huslejerne i nybyggeriet
i de
senere år. For lejligheder med centralvarme var huslejen på opførelsestids
punktet pr. m2 for lejligheder med 2, 3 eller 4 værelser gennemsnitligt: