BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
1 0 3
lejemål eller med forbedringer m. v. godkendtes dog kun to trediedele af
ansøgningerne helt.
Loven af 1951 afløstes af
lo v e n a f 14 . ap ril 1 9 5 5 ,
hvorefter der blev
tilladt yderligere procentvise lejeforhøjelser. Procentens størrelse er gradueret
efter lejlighedens alder m. m. og kan for lejligheder med centralvarme opført
mellem 1890 og 1939 stige til 24 pct.’s tillæg til lejen i 1939. Samtidig be
stemtes, at for alle lejligheder, som havde været udlejet før 1. januar 1949,
og hvor ejeren havde den indvendige vedligeholdelse, hensættes et beløb på
fra 8 til 10 pct. af huslejen på en særlig vedligeholdelseskonto for hver
lejlighed. Det opsigelsesforbud, der indførtes i 1939 sammen med husleje
stoppet, opretholdtes bortset fra 2-familiehuse, hvor ejeren bebor den ene
lejlighed. Endelig kan nævnes, at de efter loven af 1943 oprettede fremleje
nævn blev nedlagt i 1955, samtidig med at opsigelsesforbudet for fremlejede
værelser og møblerede lejligheder ophævedes. Spørgsmål om lejen i fremleje
mål henlagdes herefter til de alm. huslejenævn, der i 1955 behandlede ca.
1.000 fremlejesager.
L e jlig h e d s b y g g e n e ts fo rd e lin g e fte r b yg h errer m . m .
Af de 6.500 lejligheder,
K ø b e n h a v n s k o m m u n e
har opført, er over halv
delen eller 3.500 aldersrenteboliger, der findes i 9 færdige komplekser spredt
over byen. Endvidere er i 1955 påbegyndt et kompleks, Husumvænget,
med godt 500 lejligheder, af hvilke 320 er taget i brug i 1956. Af aldersrente
boligerne er godt 600 lejligheder på 2 værelser (for ægtepar), mens 3.400
(for enlige) er på 1 værelse (i almindelighed med alkove). Lejlighedernes
arealer er henholdsvis 46 og 37 m2, og de har alle centralvarme og eget
køkken og W.C. Fælles er baderum, festsal og udleveringslokale fra folke-
køkkenerne, hvor de beboere, der ikke selv kan eller vil tilberede deres mad,
kan købe middagsmad.
De 3.000 lejligheder, kommunen iøvrigt har opført, omfatter en række
forskellige komplekser fra 3 små rækkehusbebyggelser på hver 8 -9 lejlig
heder til St. Vigerslevgårds 34 længer på 3 etager med ialt over 600 lejlig
heder. Af særligt krigspræget byggeri kan nævnes de ca. 200 svenske træhuse,
der blev opført efter krigen, væsentligst i Valby og Vigerslev, samt kollegie-
lejren »Ballonparken«, der findes i træhuse, som i 1948 blev ombygget og
indrettet til kollegium af boligministeriet og administreres af Københavns
kommune. Træhusene og flere af stenkomplekserne har ikke centralvarme.
De 300 lejligheder under udførelse omfatter dels 2. afsnit af sygeplejerske
boligerne ved Bispebjerg, dels en karré i Edvard Griegs Gade til erstatning for
nedrevne træhuse fra forrige krig.
Næsten halvdelen af lejlighederne fra 1940 til 1955 er opført af
so cia le
b o lig selskab er,
først og fremmest af de 4 store boligselskaber, der stammer
8*