115 / 425
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
101
Lejligheder, der har fået
2 værelser
3 værelser
4 værelser
bygningsattest i
kr.
kr.
kr.
1936-40 ......................................
15,0
14,8
15,0
1941-45 ......................................
15,4
15,6
14,2
1946-50 ......................................
18,5
20,1
21,0
1951-55 .....................................
25,6
27,5
27,4
Under krigen blev huslejen gennem statslånene holdt nede på samme leje
pr. m2 som i femåret før krigen, nemlig ca. 15 kr. pr. m2.1 femåret efter krigen
var huslejen steget med ca. en trediedel til omkring 20 kr. pr. m2, og i det
næste femår var der igen en stigning på ca. en trediedel til ca. 27 kr. pr. m2.
Den gennemsnitlige stigning i den samlede betalte husleje pr. lejlighed
fra 1940 til 1950 blev, på grund af det lejestop, der gennemførtes allerede
30. oktober 1939 for alle lejligheder, som havde været udlejet den 1. sep
tember 1939, væsentlig mindre end stigningen i nybyggeriets leje.
Gennemsnitlig årlig leje
Procentvis lejestigning
Lejligheder med
1940
1945
1950
19 40 -4 5
1 9 45 -5 0
kr.
kr.
kr.
pct.
pct.
1 værelse ..................................
433
475
490
9,7
3,2
2 værelser ..................................
630
651
680
3,3
4,5
3
«
806833
877
3,3
5,3
4
«
980
1 002
1 052
2,2
5,0
5
«
1 317
1 355
1400
2,9
3,3
6
eller flere værelser
2 _156 _______ 2_212 _______ 2_127_________2^6 _______ -L 3,8
Standardleje i ia lt
....................
815
842
872
3,3
3,6
i Beregnet under forudsætning af samme fordeling efter værelsesantal i alle årene.
I hvert femår har der været en lejestigning på godt 3 pct., således at den
samlede stigning i de 10 år andrager ialt 7 pct. Når lejestigningen er for
holdsvis stor for 1-værelseslejligheder (13 pct.), skyldes det, at lejen her
præges af de nyopførte 1-værelseslejligheder, som er meget moderne og dyre,
mens de ældre gennemgående er meget billige og dårligt udstyrede. Faldet
i lejen for de største lejligheder hænger sammen med, at nogle af de største
og bedst udstyrede og derfor dyreste lejligheder enten er overgået til andet
brug eller udstykket til klublejligheder o. 1. og derved helt udgået af leje-
statistiken. Også for de før 1940 opførte lejligheder har der været en stigning
i huslejen, der dog gennemsnitlig kun andrager knap 5 pct. i de 10 år fra
1940 til 1950. Når det her trods huslejestoppet har været muligt at gennem
føre lejeforhøjelser, skyldes det, at kommunalbestyrelsen undtagelsesvis kunne
godkende lejeforhøjelser på højst 5 pct., hvor lejen dokumenteredes at være
usædvanlig lav i forhold til tilsvarende lejemål i kvarteret. Endvidere kunne
lejeforhøjelse finde sted ved udvidet brugsret eller forbedringer samt ved
frivillig lejeforhøjelse. Magistraten behandlede indtil sommeren 1951, hvor
der indførtes specielle huslejenævn, ialt ca. 23.000 sager om lejeforhøjelse.
Københavns kommune 1940-1955.
8