82 / 425
6 8
KOMMUNALBESTYRELSEN
Ved lov nr. 75 af 18. marts 1938 om forandringer i og tillæg til lov om
bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender af 4. marts 1857 m. m.
blev kommunens forfatning gennemgribende ændret; herefter har borger
repræsentationen alene den
b e s lu tte n d e
myndighed i kommunens anliggender
og magistraten alene den
a dm in istr a tiv e
myndighed. Som statens tilsyns
myndighed har overpræsidenten stadig adgang til at deltage i borgerrepræsen
tationens møder, men han er ikke længere formand for magistraten og deltager
alene i dennes møder, når sagerne efter hans skøn giver særlig anledning
dertil. Loven oprettede et nyt embede som overborgmester, der blev magistra
tens formand og fik tillagt en række særlige beføjelser. Kommunens finans-
administration samledes under overborgmesteren, og forfatningsloven sikrede
ham en indgående føling med de financielle forslag, som skal behandles af
kommunalbestyrelsen. Der er ikke senere sket væsentlige ændringer i 1938-
lovens bestemmelser.
I
v e d tæ g t fo r b e sty re lse n a f K ø b e n h a v n s k o m m u n a le a n lig g e n d e r
af 31.
marts 1920 med senere ændringer, der i det væsentlige omhandler forholdet
til kommunens tjenestemænd (lønregulativ, pensionsbestemmelser m. m.) sker
der selvsagt til stadighed en række ændringer. Angående disse forhold henvises
til s. 323 ff.
Borgerrepræsentationens
fo r r e tn in g s o rd e n
er af 15. marts 1897 med
senere ændringer af 1938 (som følge af ændringerne i forfatningsloven), af
1948 og 1953. I 1948 fik medlemmerne adgang til i borgerrepræsentationens
første møde i hver kalendermåned at motivere spørgsmål omhandlende kom
munale anliggender til magistraten. Spørgsmålene skal i forvejen være anmeldt
for formanden. Den første spørgetime fandt sted den 1. april 1948. I 1953
indførtes en ændring i form af en tilføjelse til forretningsordenens § 12 gående
ud på, at hvis et forslag eller andragende er behandlet og forkastet af forsam
lingen, kan sagen ikke indenfor et tidsrum af 6 måneder fra forkastelsen påny
indbringes for forsamlingen, medmindre en trediedel af de mødte medlemmer
samtykker deri (se b. f. 1952-53, s. 2787 ff).
Medens de nærmere regler for magistratsvalg er fastsat i vedtægten, findes
reglerne om valgret og valgbarhed til borgerrepræsentationen i den
k o m m u
n a le v a lg lo v
af 29. marts 1924 med senere ændringer. De nugældende bestem
melser er optrykt i lovbekendtgørelse nr. 336 af 22. december 1953 med
ændring i lov af 15. februar 1954. Ved lov af 12. april 1949 nedsattes valg
retsalderen til det fyldte 23 år, og ved lov af 18. juni 1951 bortfaldt bestem
melsen om, at kommunal valgret var betinget af, at man ikke ved dom var
fundet skyldig i en i den offentlige mening vanærende handling, uden at denne
virkning af dommen var bortfaldet. I forhold til reglerne for valgret til folke
tinget, der indtil den nuværende grundlov opretholdt en valgretsalder på 25 år
og bestemmelse om udelukkelse af visse straffede personer, var dette et betyde
ligt fremskridt. For Københavns vedkommende steg vælgertallet, som følge af
valgretsalderens nedsættelse, med ca. 20.000, og bortfaldet af straffebestem