79 / 425
KOMMUNALBESTYRELSEN
65
taget var dog de sønderjyske landsdele, hvilket tyskerne stillede som be
tingelse for at gå med til valgets afholdelse. Medens folketingsvalget i marts
formede sig som en storslået national manifestation med en uhørt høj valg
deltagelse, i København nåede stemmeprocenten op på 91,1 (1939: 77,7),
gentog dette sig ikke ved de kommunale valg. I København blev afstemnings
procenten 71,8 eller endog lidt lavere end i 1937, hvor den var 74,7. Det
må i denne forbindelse erindres, at det kommunistiske parti var udelukket
fra at deltage i valget.
I København viste valget - ligesom det iøvrigt blev tilfældet i provinsens
byer —en ret kraftig tilbagegang for socialdemokratiet, der mistede 5 man
dater, og en betydelig fremgang for det konservative folkeparti, der vandt 4
mandater. Danmarks national-socialistiske arbejderparti fik for første og ene
ste gang 1 mandat.
Ved lov af 21. december 1945 blev der udskrevet nye almindelige valg
til samtlige kommunalbestyrelser, og for Københavns vedkommende afhold
tes borgerrepræsentationsvalget den 12. marts 1946. Ved valget mistede
socialdemokratiet flertallet i byens råd, som det havde besiddet siden 1917,
idet dets mandattal gik ned til 27. Det konservative folkeparti tabte 4 man
dater, medens det kommunistiske parti, der i 1937 havde 2 repræsentanter i
borgerrepræsentationen, nu fik indvalgt 11 medlemmer i forsamlingen eller
det samme antal som det konservative folkeparti. I 1950 undergik den poli
tiske konstellation en mærkbar ændring; med 28 valgte kandidater erobrede
socialdemokratiet igen flertallet, og kommunisternes mandatantal gik ned
til 6, medens retsforbundet for første gang fik indvalgt medlemmer i for
samlingen, ialt 6. Ved valget i 1954 øgede socialdemokratiet yderligere sit
mandatantal til 32, det konservative folkeparti fik 13 medlemmer, kommuni
sterne holdt stillingen med sine 6 mandater, medens retsforbundet måtte
aflevere 5 mandater, og herefter, ligesom partiet venstre, har 1 medlem i
borgerrepræsentationen. Det radikale venstre blev repræsenteret i forsamlin
gen ved 2 medlemmer.
Ved krigens udbrud i 1939 var landsretssagfører Karmark Rønsted for
samlingens formand, men en i og for sig ubetydelig hændelse, en impulsiv
ironisk eller måske snarere spøgefuld bemærkning fra hans side førte til, at
han i oktober 1942 måtte nedlægge mandatet som formand og kort efter - i
november —udtræde af forsamlingen. Episoden fandt sted i borgerrepræsen
tationens åbne møde den 15. oktober 1942. Efter at have oplæst et telegram
fra kongen som tak for kommunalbestyrelsens fødselsdagshilsen, tilføjede for
manden »jeg formoder ikke, at nogen af de tilstedeværende har indvendinger
at gøre mod svaret«. Alle var klar over, at bemærkningen hentydede til Hitlers
vrede i anledning af kong Christians kortfattede takke telegram for førerens
fødselsdagshilsen (den såkaldte »telegramkrise«). Ved mødets slutning med
delte Karmark Rønsted, at han fratrådte som formand; tyskerne forlangte
ham straffet, men lod sig dog stille tilfreds med mandatnedlæggelsen.