76 / 425
62
INDLEDNING
lige opgaver, som det havde været ønskeligt at løse, har måttet opgives eller
udskydes til bedre tider.
Ændringerne i en bys fysiognomi er vel i første række knyttet til erhvervs-
og boligbyggeriet, til gadegennembrud o. 1., og for årene 1940-55 kan i så
henseende navnlig nævnes: saneringsbyggeriet i Adelgade-Borgergade-kvarte
ret, erhvervsbyggeriet på det gamle banegårdsterræn, højhusbyggeriet på
Bellahøj og gennemførelsen af den brede H. C. Andersens Boulevard i for
bindelse med den nye Langebro. Herudover er der rundt om i de forskellige
bykvarterer bygget adskilligt - også flere både store og markante bygninger -
men bortset fra enkelte af yderkvartererne ikke i et sådant omfang, at der her
ved er sket afgørende ændringer i bydelenes udseende. For den, der har været
borte fra København siden 1940 og først genser byen nu, vil de forskellige
bykvarterer stort set forekomme uforandrede.
Bemærkelsesværdig er tilbagegangen siden 1950 i Københavns indbygger
tal, om end fuldt ud forståelig, når man betænker, at byen i alt væsentlig er
udbygget samtidig med, at beboertallet i de københavnske lejligheder udtyn-
des, og at adskillige beboelser omdannes til forretningslokaler eller forsvinder
ved sanering. Men udviklingen skrider kun langsomt frem, og når København
betegnes som udbygget, er det ikke ensbetydende med, at der helt er lukket for
tilgang af nye lejligheder. Erindres må det også i denne forbindelse, at Køben
havn har ca. V
4
million lejligheder, for største parten relativt billige og ifølge
sagens natur centralt beliggende boliger, iblandt hvilke ledigheden selv under
et større lejlighedsudbud vil være ringe. Der er derfor en grænse for, hvor
meget København kan gå tilbage i indbyggertal indenfor en overskuelig år
række, selvom det absolutte tal vil synes stort. Derimod må det forventes, at
befolkningens sammensætning efter alder og økonomisk struktur vil ændre sig
i årene fremover, hvilket bl. a. kan medføre det for kommunestyret beklage
lige, at skatteindtægterne relativt vil formindskes i forholdet til flertallet af de
kommuner, der iøvrigt udgør hovedstadssamfundet, uden at dette vil blive
kompenseret ved en tilsvarende nedgang i kommunens udgifter.
Ligesom for boligbyggeriet gælder det for industribyggeriet, at antallet af
frie grundarealer er yderst begrænset, således at byggeriet også på dette om
råde i det hele og store vil være henvist til forstadskommuneområdet. Men
også for erhvervsudviklingen gælder, at de fabrikker og andre industrielle
virksomheder, som bl. a. tæller adskillige af landets største produktive fore
tagender, nu engang ligger i København og stort set vil blive ved med at være
der, således at hovedstadens tilbagegang også her vil udvikle sig i moderat
tempo.
De trafikale vanskeligheder vil i årene fremover, efterhånden som citydan
nelsen skrider frem, yderligere øges. Og på dette område er der i løbet af årene
siden 1940 sket adskilligt; før krigen lå citykvarteret mellem Kongens Nytorv
og Rådhuspladsen, men det er sidenhen ved banegårdsterrænets bebyggelse
udvidet et godt stykke på den anden side af Frihedsstøtten. Trafikken i de