71 / 425
INDLEDNING
57
sted. Ligeledes har anskaffelsen af folkegasmasker måttet udskydes af øko
nomiske grunde.
Den for Storkøbenhavn i juli 1950 nedsatte evakueringssektion arbejder
med meget omfattende planer, hvoraf en plan for tømning af det tætbebyggede
område er udarbejdet.
Ordningen med
fly tn in g e n a f g rø n tto rv e t og fis k e to r v e t,
der gennem en
årrække havde beskæftiget magistraten uden at det var lykkedes at opnå til
slutning fra de interesserede parter om en fælles løsning, blev i løbet af femåret
fremmet med positivt resultat. Som et udtryk for torvenes betydning kan
anføres, at der på grønttorvet i 1955 blev omsat varer til en værdi af 169
mill. kr.
I 1889 var
G r ø n tto r v e t
flyttet til dets nuværende forholdsvis store plads
mellem Vendersgade og Ahlefeldtsgade, hvor det med forskellige senere ud
videlser i de tilstødende gader råder over et areal på ca. 42.000 m2. I mange
år havde erhvervet under påberåbelse af for dårlige plads- og parkeringsfor
hold ønsket torvet flyttet; de nuværende rammer er for snævre, konkurrencen
kan ikke blive effektiv, og salgsvilkårene er meget ulige. Nye producenter og
andre sælgere havde vanskeligt ved at opnå stadeplads, og der savnedes tids
svarende salgslokaler. For i nogen grad at afhjælpe pladsmangelen var der
på et areal i Ørstedsparken i 1940-41 blevet opført en salgshal, der dog i
et vist omfang måtte udlejes til andre formål. En tid lang var det hensigten at
søge torvet flyttet til kommunens arealer ved Borups Allé, men efter langvarige
og meget vanskelige forhandlinger blev der i 1955 opnået enighed mellem
magistraten og størsteparten af de interesserede erhvervsrepræsentanter om
at etablere et nyt torv på et af kommunen med dette formål for øje erhvervet
areal ved Bekkersgård i Valby mellem banelinien, Retortvej og Gammel Køge
Landevej. Der kan her skabes et torv 2V
2
gange så stort som det nuværende
foruden visse reservearealer til brug for industri o. 1. formål, som er af inter
esse for erhvervet. Borgerrepræsentationen sluttede sig hertil, og i 1956 blev
størsteparten af arealet solgt til K.G.T. (Københavns Engros Grønttorv), en
organisation, der i november 1954 var stiftet af 700 producenter, kartoffel
handlere og kommissionærer. En mindre del af arealet blev solgt til et entre
prenørselskab til opførelse af en bebyggelse reserveret frugtgrossisthandelen.
Andelsforeningen skal selv anlægge og drive torvet med alle dertil hørende
anlæg, indretninger, virksomheder m. m. Torvets offentlige karakter sikres
bl. a. derved, at andelsforeningen indestår for, at der i alt fald på en del af
det åbne (ikke overdækkede) torv stedse mod en rimelig afgift er et tilstrække
ligt antal stader til rådighed for sælgere, som ikke er medlemmer af foreningen.
Den 16. oktober 1956 blev det første spadestik taget som indledning til
byggeriet, og det nye torv ventes taget i brug i efteråret 1958.
Med hensyn til
d e t n u væ re n d e fis k e to r v v e d G a m m e l S tra n d
havde den
eksisterende ordning for tilførsel til og handel med fisk ligeledes i adskillige
år været lidet tilfredsstillende. Adskillige muligheder for en forbedring af