72 / 425
forholdene, navnlig ved en flytning af torvet, havde været drøftet mellem
fiskerierhvervene og kommunen, men de mange interesser, der skulle tages
hensyn til, vanskeliggjorde en løsning. Vedtagelsen af lov af 20. december
1950 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer bevirkede, at spørgsmålet
måtte bringes til afslutning. Loven bestemte, at salg af fisk på torv fremtidig
kun måtte ske fra lukkede boder, og at levende fisk skal opbevares i vand af
god beskaffenhed. Disse krav ville næppe kunne opfyldes på Gammel Strand,
og en dispensation som ministeriet havde givet kommunen med hensyn til
bestemmelsens overholdelse, udløb den 1. januar 1954 (senere forlænget til
1. oktober 1957). Interessen om placeringen af et nyt fisketorv samledes efter
hånden om Gasværkshavnen, og i 1951 blev der givet bevilling til udarbejdel
sen af et skitseprojekt til et nyt fisketorv på dette sted. En række undersøgelser
viste, at tilførslen af fisk ad søvejen relativt var af ringe omfang, således at
der særlig skulle tages hensyn til transportmulighederne til lands og opbeva
ring af levende fisk i renset vand; på grundlag heraf og som resultat af andet
steds fra indhøstede erfaringer godtgjordes det, at Gasværkshavnen burde
foretrækkes. I foråret 1955 tog planerne en mere fast form, idet der den
8. marts blev stiftet et andelsselskab med det formål at anlægge og drive et
nyt fisketorv ved Gasværkshavnen. Selskabet har i december 1955 for en
periode af 75 år af kommunen lejet det 22.000 m2 store areal. Der skal opføres
en lukket salgshal, hvoraf et areal mod en rimelig afgift skal stilles til rådig
hed for ikke-medlemmer, således at torvet kan bevare karakter af et offentligt
torv. Selskabet erklærede sig indforstået med at ville underkaste sig de be
stemmelser, som myndighederne måtte kræve med hensyn til torvets indret
ning og drift. I december 1956 påbegyndtes byggearbejderne, og indvielsen
af det nye fisketorv er berammet til at skulle finde sted i efteråret 1957.
I 1948 erhvervede kommunen et
a rea l a f s k y d e s e ls k a b e ts h a v e p å V e s te r
bro,
der i sin helhed i sommeren 1949 åbnedes for publikum som offentligt
parkareal og legeplads; noget senere indrettedes tillige en børneinstitution.
I 1953 købte kommunen med økonomisk bistand fra staten resten af haven
og selve skydeselskabets bygning. I eftersommeren 1956 flyttedes
b ym u s e e t
til ejendommen, og på grunden bagved besluttedes det at opføre et
u n g d o m s
h u s
for Vesterbros ungdom. Efter at den fornødne bevilling var stillet til
rådighed i sommeren 1955, påbegyndtes arbejdet på ungdomshuset, men er
endnu ikke endelig afsluttet.
Nogen tid efter den 5. maj 1945 blev der dannet en komité med den op
gave at skabe et stort »medborgerhus« i København til anvendelse for såvel
nationale som internationale kongresser, store møder, koncerter m. m.; byg
ningen skulle bl. a. indeholde en hal med plads til 3 -4000 mennesker.
Bygningens navn skulle være »
C h r
.
d . X . s h u s« ,
idet planen gik ud på at
skabe et minde om besættelsestiden og kong Christian d. X. En idékonkur
rence, der blev udskrevet i 1948, viste, at den plads, der var udset til byg
ningen, vandværkets filterplads ved Set. Jørgens sø, var velegnet til formålet.
58
INDLEDNING