70 / 425
56
INDLEDNING
tiden, med ca. 400 værelser. I alle disse hoteller fandtes der badeværelser, og
på samtlige værelser var der rindende varmt og koldt vand. I hovedstaden
fandtes yderligere ca. 50 mindre hoteller, hotel-pensioner o. 1. Stor betydning
for turistbesøget har de betydelige udvidelser af Kastrup lufthavn haft; i 1948
blev den knudepunktet for samtrafikken mellem de skandinaviske selskaber
(S.A.S.).
Koreakrigen i 1950 satte fart i arbejdet med udbygningen af
civilforsvaret
i h. t. civilforsvarsloven af 1949, men fra 1953 har det på grund af mang
lende bevillinger nærmest ligget stille. Civilforsvarets administration og tak
tiske organisation blev opbygget i disse år, og den militære luftmeldetjeneste
blev udbygget, hvorefter varslingen af civilbefolkningen i tilfælde af flyver
angreb vistnok kan betragtes som tilfredsstillende. Opstillingen af sirener i
hovedstaden påbegyndtes i december 1950, og de forefindes nu i det fornødne
antal.
Af
offentlige beskyttelsesrum
rådede man over et betydeligt antal bunkers
fra krigens tid, og i 1951 opførtes godt 400 nye betondækningsgrave, som
i forbindelse med fodgængertunneller, underjordiske garageanlæg m. m. skulle
give dækningsmuligheder for 5 pct. af den københavnske befolkning. Videre
gående planer udarbejdet af stadsingeniørens direktorat tog sigte på oprettelse
af større tilflugtsrum, der i fredstid kunne anvendes til garageanlæg, parke
ring, toiletter, gymnastiksale m. m.; når disse arbejder var fuldt gennemført
skulle der være ydet dækning for 25 pct. af befolkningen (væsentlig trafikan
ter). Den faktiske kapacitet af dækningsgrave og kombinerede offentlige
beskyttelsesrum var den 31. marts 1956 til ca. 70.000 personer.
Foranlediget af at et medlem af borgerrepræsentationen havde ytret tvivl
om, hvorvidt de af civilforsvaret anlagte bunkers i givet tilfælde ville kunne
yde befolkningen effektiv beskyttelse mod moderne brandbomber (napalm
bomber) udtalte civilforsvarsstyrelsen på en henvendelse fra magistraten i
1953, at de opførte bunkers måtte betegnes som særdeles velegnede til for
målet og var lige så betryggende som tilsvarende rum, der er opført i andre
lande.
Hvad de
private beskyttelsesrum
angår, er der i de før 1. juli 1950 eksiste
rende ejendomme ikke truffet særlige foranstaltninger, men derimod er der
i de senere opførte ejendomme i København indretttet sikringsrum til ca.
60.000 personer. De murgennembrydninger, som under krigen blev foretaget
i de daværende ejendomme, er stadig bibeholdt.
Med hensyn til bedriftsværnene har så godt som alle de 600 hertil for
pligtede virksomheder oprettet sådanne med uddannede ledere og det for
nødne materiel af motor- og håndkraftssprøjter. Derimod er arbejdet med
de øvrige »værn« langt tilbage; for de i København planlagte karré-værn
(afløsning for den under krigen gældende husvagtordning) er der kun anmeldt
ledere og stedfortrædere for et fåtal, og uddannelse har endnu ikke fundet