66 / 425
52
INDLEDNING
eksisterende lejligheder i forbindelse med nedrivning af saneringsmodne ejen
domme og omdannelse af lejligheder til forretningsbrug i de kommende år vil
medføre en fortsat og ikke uvæsentlig nedgang i Københavns indbyggertal.
På Frederiksberg, hvis arealer ligeledes er så godt som udbygget, er befolk
ningstallet stagnerende, og i Gentofte er forholdet, hvis kommunens nu
værende bebyggelsesform skal opretholdes, ikke meget anderledes end på
Frederiksberg. Hovedstadssamfundets vækst fremover er derfor henvist til at
skulle finde sted indenfor forstads- og omegnskommuneområdet, hvorved
kravet om et større samarbejde kommunerne imellem, der længe har stået på
dagsordenen, yderligere skærpes; herom henvises iøvrigt til afsnittet om
København og omegnskommunerne s. 291 ff.
Byggevirksomheden
i femåret 1951-55 tilførte København 6.600 lejlig
heder, på Frederiksberg og i Gentofte kommune tilsammen var tallet 3.600,
men i de 19 omegnskommuner 28.700. De sidste er i betydeligt omfang taget
i brug af københavnske udflyttere. Hvorvidt byggeriet i forbindelse med ud
flytningen og befolkningens ændrede sammensætning efter alder og ægteskabe
lig stilling har forrykket boligbehovets »status« fra 1950 i København (se
side 100) er endnu ikke talmæssigt gjort op, men fomentlig er forskellen fra
1950 næppe stor. De moderate lejeforhøjelser, der blev åbnet adgang for i leje
lovene af 14. juni 1951 og af 14. april 1955 (se nærmere s. 102 f.) er ikke af en
sådan størrelse, at de har eller kan antages at ville føre til en mere hensigts
mæssig fordeling af det til rådighed værende lejlighedsrum. Antagelig vil der i
årene fremover stadig være en vis boligmangel i hovedstaden, og at der skulle
fremkomme ledighed på boligmarkedet så længe størsteparten af de køben
havnske lejligheder kan fås til en langt lavere leje, end hvad der gælder for ny
byggeriet, må vist betegnes som en utopi. Hvor stort det udækkede boligbehov
egentlig er, kan der kun gisnes om, og hvorvidt de tal, der i pressen eller
andetsteds anføres for boligmangelen stemmer med virkeligheden, kan ikke
afgøres med sikkerhed 1).
Ved lov om leje af 14. juni 1951 bestemtes det, at der skulle oprettes
kommunale huslejenævn;
i Københavns kommune nedsattes ialt 11 nævn (i
juli 1952 reduceret til 10); en fremstilling af nævnenes virksomhed er givet
s. 102. Ved lejeloven af 1955 bortfaldt fremlejenævnene, men enkelte af reg
lerne for udlejning af enkeltværelser m. v. vedblev at gælde, og de pågældende
sager overførtes i h. t. kommunalbestyrelsens beslutning til de almindelige
huslejenævn.
I januar 1953 rettede kommunalbestyrelsen en henvendelse til indenrigs-
og boligministeriet om genoptagelse af arbejdet med
sanering af usunde bydele
i København. Efter at ca. V
3
af Adelgade-Borgergade-kvarteret var blevet
ryddet i begyndelsen af 1940erne, havde saneringsarbejdet ligget stille, men
nu betegnedes en hurtig gennemførelse af saneringen for dette kvarter som
1) I januar 1957 har Københavns statistiske kontor foretaget en interviewundersøgelse med det formål for
øje at få klarhed over boligbehovet i Storkøbenhavn, men materialet er endnu ikke endelig bearbejdet.