Previous Page  62 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 425 Next Page
Page Background

48

INDLEDNING

udvalget, men i 1945 blev arbejdet taget op igen og drejede sig nu om tilveje­

bringelsen af en samlet generel egnsplan i samarbejde med de kommuner, ud­

valg og myndigheder, som iøvrigt beskæftigede sig med planlægning af egnen.

I januar 1948 udsendtes »Skitseforslag til egnsplan for Storkøbenhavn« (»den

fingerformede«), der foreslog bibeholdelse af det nuværende centrum, ud fra

hvilket en række S-baner skulle strække sig. Omkring banernes stationer

skulle de lokale bydannelser udvikle sig, idet der her var afsat areal til bolig­

byggeri og industri. Kilerne, der fremkom mellem radiallinierne, tænktes bi­

beholdt som landbrugs- og gartneriarealer. Forslaget var først og fremmest

tænkt som et forhandlingsgrundlag med de forskellige kommuner og myndig­

heder, og skulle til syvende og sidst resultere i en egentlig egnsplan. Imidlertid

skete det, at der den 23. april 1949 blev vedtaget en lov om regulering af

bymæssige bebyggelser, i henhold til hvilken der nedsattes et byudviklingsud­

valg for Københavns-egnen 1). Udvalgets opgave var at fastlægge zonegrænser

for perioder af mindst 15 års varighed mellem arealer, som straks kan bebyg­

ges, arealer, hvor der kan træffes visse forberedelser til bebyggelse, samt

arealer, der skal holdes fri for bebyggelse. For Københavns kommune som

sådan kunne loven ikke få synderlig betydning, fordi byen i det store og hele

er udbygget, men den åbnede mulighed for, at kommunalbestyrelsen kunne

få mere indflydelse på planlægningen af den kommende byudvikling i hoved­

stadsområdet. En værdifuld hjælp ved opgavens løsning var selvsagt det af

egnsplanudvalget udarbejdede materiale, der havde kortlagt størrelsen og

arten af den bebyggelse, der burde skaffes plads til, områdernes mulighed

for trafikbetjening m. m. Materialet blev i en af egnsplanudvalget udarbejdet

redegørelse stillet til byudviklingsudvalgets rådighed. Egnsplanudvalget blev

ikke ophævet, men da nogle af dets vigtigste opgaver nu var frataget det, følte

udvalget trang til at udsende en »status« over arbejdet 1945-50 , en hoved­

oversigt over Københavnsegnens planlægning som den tegnede sig i 1950.

Beretningen udsendtes i 1951 med titlen:

»Københavnsegnens Planlægning -

Status 1950«.

Angående den nærmere virksomhed, der er udøvet af byud­

viklingsudvalget henvises til s. 295 ff.

For Københavns vedkommende blev kravet om udarbejdelse af en mo­

derne

generalplan

rejst under budgetdebatten i 1946. Ønsket drejede sig om

opstilling af en helhedsplan, der skulle tegne et samlet billede af den frem­

tidige by, omfattende bl. a. arealernes anvendelse, placeringen af offentlige

institutioner og anlæg samt udformningen af gade- og trafiklinier. General­

planen skulle med andre ord koordinere alle kommunens forskelligartede

igangværende byplanarbejder, og tillige muliggøre koordinering mellem kom­

munens byplanlægning og planlægning af hele det øvrige storkøbenhavnske

område. I 1952 oprettedes en særlig afdeling under byplankontoret, og i 1954

udsendte stadsingeniørens direktorat en bog: »København - skitse til en

i) Af samme dato er endvidere lov om ændring af lov om byplaner, hvorefter byudviklingsudvalgets planer

skal forelægges et særligt byplannævn for hovedstadsområdet.