44
INDLEDNING
er skænket Københavns kommune af »Stockholms stads kommitté for nordiskt
hjålparbete« (se iøvrigt s. 181).
Den 21. februar 1944 nedsatte den samlede magistrat en
k o m m is s io n til
o v erve jelse a f d en fr em tid ig e u d b y g n in g a f b a d e væ se n e t i K ø b e n h a v n .
Kom
missionens nedsættelse var foranlediget ved drøftelser angående tilvejebrin
gelse af et friluftsbad på Bellahøj, men man fandt det hensigtsmæssigt i
forbindelse hermed at foretage en undersøgelse af badevæsenet i sin helhed,
således at denne omfattede: varmtvandsbadeanstalter, svømmehaller, søbade
anstalter, friluftsbade og de til idrætsanlæg knyttede bade. I oktober 1945
afgav kommissionen sin første betænkning; den omfattede badeforholdene
bortset fra søbadene. Man var klar over, at de københavnske badeforhold
ikke var på højde med udviklingen, og at der krævedes mere af de offentlige
badeanstalter, efterhånden som hjemmene i stigende omfang forsynedes med
badeindretninger. I 1940 var ca. 40 pct. af de københavnske lejligheder for
synet med bad (dog ikke alle med varmtvandsinstallationer), i 1950 var tallet
steget til 42 pct. Men hjemmenes adgang til bruse- og karbade måtte supple
res med andre badeformer, for at de rette fysiologiske virkninger af badene
kunne opnås, og fremtidens offentlige badeform måtte blive varmluftsbadet
(badstuebadet) dog således, at badeanstalterne fortsat burde give adgang til
brusebade med henblik på de dele af befolkningen, som ikke har adgang til
bademulighed i hjemmene. Det påpegedes, at det - bortset fra svømmehaller
og friluftsbade - gjaldt om at få oprettet en række mindre badeanstalter,
ialt nævntes 11, rundt om i de bykvarterer, hvor behovet herfor var størst.
Endvidere gik kommissionen ind for oprettelsen af et friluftsbadeanlæg, kom
bineret med en varmtvandsbadeanstalt og en mindre svømmehal på Bellahøj;
projektet tænktes udført af Københavns Idrætspark, der ligeledes skulle vare
tage driften. Udover dette anlæg foreslog kommissionen, at der oprettedes
enkelte friluftsbade, det ene planlagt som et svømmestadion i forbindelse med
idrætsanlægget på Valby fælled. Friluftsbadene skulle placeres således, at
de kunne give skolerne mulighed for svømmeundervisning.
I januar 1949 afgav kommissionen en 2. betænkning vedrørende byens
søbadeforhold og mulighederne for disses forbedring; en række undersøgelser
specielt vedrørende kloakudløbenes forurening af badevandet var foretaget i
sommermånederne 1946-48. Betænkningen indeholdt endvidere nogle be
mærkninger om badstuebadets eventuelle anvendelse som skolebad.
Vedrørende søbadningen foreslog kommissionen, at der opførtes en bade
anstalt i Svanemøllebugten, der her ville være så udmærket beliggende, at den
ville kunne benyttes til obligatorisk svømmeundervisning for 10 til 12 skoler
og desuden ville kunne blive til betydelig nytte også for den organiserede
svømmesport til træningsbrug. Det foresloges, at anstalten i Svanemøllebugten
opførtes, når Bellahøj-badet var bragt til udførelse *). Endvidere pegede kom-
i) Forholdene har imidlertid udviklet sig på en sådan måde, at det er et spørgsmål om tiden ikke må siges
at være løbet fra Svanemølleprojektet (se b.f. 1954-55, s. 2543 ff.).




