56 / 425
42
INDLEDNING
I henhold til lov af 12. april 1949 om
husmoderafløsning
indførtes en
sådan i samme efterår i København som kommunal foranstaltning (nugældende
lov af 7. juni 1952) til afløsning af den under krigen af Danske kvinders sam
fundstjeneste som beskæftigelsesforanstaltning med kommunalt tilskud opret
tede husmoderafløsningsinstitution. Administrationen blev under kommunal
bestyrelsens tilsyn henlagt til De samvirkende sygekasser i København (se
iøvrigt s. 262 f.).
I 1939 havde indenrigsministeriet nedsat den såkaldte
hovedstadskomm is
sion
med det formål at overveje og stille forslag om, hvilke ændringer i de
bestående kommunale forhold den stedfundne økonomiske, tekniske og be
folkningsmæssige udvikling i hovedstadsområdet måtte gøre ønskelige, her
under også hvilke omlægninger af Københavns amtsrådskreds, der måtte vise
sig hensigtsmæssige. Københavns kommune var i kommissionen repræsenteret
ved 7 medlemmer. Kommissionsbetænkningens udsendelse trak i langdrag,
og i kommunalbestyrelsen, hvor det var almindeligt ventet, at forslagene ville
resultere i en række kommuneindlemmelser i København, vakte dette beret
tiget misfornøjelse og foranledigede, at der blev rettet adskillige henvendelser
til indenrigsministeriet om sagens fremskyndelse. På mange områder var det
vanskeligt, endda ugørligt at planlægge, så længe man ikke vidste, hvordan
Københavns kommunale forhold ville blive i fremtiden. I januar 1948 ud
sendte kommissionen sin betænkning, i hvilken flertallet gik ind for, at Glad-
saxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Tårnby, Store Magleby og Dragør kom
muner samt dele af Glostrup og Brøndbyvester-Brøndbyøster kommuner
skulle indlemmes i København. Københavns omegnskommuner skulle udgøre
et kommuneforbund, og Københavns amtskommune skulle ophæves. Men tiden
var løbet fra disse tanker; forstads- og omegnskommunerne var ikke længere
interesseret i indlemmelsesplanerne, og heller ikke oprettelse af kommune
forbund eller blot mindre vidtgående former for økonomisk samarbejde kom
munerne imellem syntes mulige. Til trods for indtrængende henvendelser både
i 1950 og 1951 fra borgerrepræsentationen til statsmagten om fremsættelse af
lovforslag til en snarlig gennemførelse af en hovedstadsordning, var det ugør
ligt at formå nogen regering til at tage spørgsmålet op til løsning; sagen var
gået i hårdknude, og der kunne ikke findes en form, som de kræfter, der nød
vendigvis måtte samles herom, ville acceptere. Planerne blev skrinlagt, og hvad
der siden er sket, er faktisk yderst lidt. Sagen og dens videre udvikling, her
under det den 13. januar 1956 oprettede »Hovedstadskommunernes Samråd«,
er udførligt omtalt i afsnittet s. 303 ff.
Ved flere lejligheder var der i borgerrepræsentationen efterlyst en samlet
plan for udbygningen af det københavnske hospitals- og sindssygevæsen for en
længere årrække frem i tiden. Dette bevirkede, at magistraten den 28. februar
1944 nedsatte en
hospitalskommission,
i hvilken udbygningen af hospitals-