64 / 425
50
INDLEDNING
forbindelse med knaphed på arbejdskraft bevirkede, at de planlagte arbejder
for størstepartens vedkommende ikke kom til udførelse.
Betragter man femåret 1946/47-1950/51 under ét, viste kommunens
driftsregnskab et samlet driftsunderskud på 15,0 mill. kr. Ganske vist var skat
terne gået godt ind, og elværkerne viste betydelige overskud, ligesom for
sorgsudgifterne var formindskede som følge af den moderate arbejdsløshed.
Men lønreformen i 1946 og det stadig stigende prisniveau havde medført
stærkt øgede lønninger og forhøjede ydelser til alders- og invaliderentemod-
tagere. Devalueringen i efteråret 1949 betød i renter og afdrag på de uden
landske lån en årlig merudgift på ca. 6 mill. kr. og højere priser ved indkøb
af olie og kul m. m. Dertil kom sporvejenes underskud, som i 1946/47 ud--
gjorde 4 mill. kr. og for hele femårsperioden androg 30 mill. kr., et tal der
vakte adskillig bekymring *).
Den kommunale indkomstskat blev i alle årene udskrevet med grund
beløbet + 20 pct. Elprisen til belysning nedsattes i 1946/47 med 10 øre pr.
kWh og det følgende år yderligere med 5 øre; sporvejs- og omnibustaksten
forhøjedes i 1947/48 med 5 øre og fra februar 1949 yderligere med 5 øre.
Da kommunen under krigen så at sige havde været afskåret fra at foretage
nyanlæg, var der på næsten alle områder opsummeret et udækket behov efter
kommunale kapitalgoder. Kravet gjaldt skoler og hospitaler, regulerings- og
gadeanlæg af hensyn til den stigende færdsel, vandforsyningsanlæg, udvidelser
af belysningsvæsenets værker ikke mindst af hensyn til industrien, fornyelse af
sporvejenes vognpark, brandvæsenets materiel m. m. Også indenfor de sociale
institutioner var der trang til udvidelse, og der var vidtrækkende ønsker om
udbygning af kommunens humanitære institutioner, bl. a. havde budgetud
valget i flere år efterlyst et nyt hovedbibliotek. Hertil kom kravet om fort
sættelse af den under krigen afbrudte boligsanering og det i forbindelse her
med stående boligproblem. De her anførte og adskillige andre krav blev i
1946 anslået til at ville koste ca. 3A milliard kroner; på daværende tidspunkt et
kæmpeprogram, hvis det som påtænkt skulle løses indenfor en 10-års periode.
Men hvad blev der nu rent faktisk opnået i disse år, som man i 1946
betegnede som genrejsningens eller genopbygningens periode? I femåret
1946/47-1950/51 blev kommunens aktiver ved de fra arbejdsplanen for de
pågældende år anvendte bevillinger forøget med ialt 279 mill. kr., der fordelte
sig på følgende hovedposter:
1946/47-1950/51
Ialt mill. kr.
pct.
Direktoratet for stadens faste ejendomme .
21,2
7,6
Skolevæsenet ...................................................
26,9
9,7
Beboelsesejendommene ................................
37,8
13,5
Hospitals- og sindssygevæsenet...................
9,9
3,6
i) Af underskuddet på de 30 mill. kr. måtte Frederiksberg kommune udrede ca. 4i/2 mill. kr.