INDLEDNING
5
Ialt mill. kr.
pct.
Magistratens 3. afdeling ...............................
29,4
10,5
Stadsingeniørens direktorat ..........................
34,2
12,3
Belysningsvæsenet ............................................
72,3
25,9
Vandforsyningen .............................................
29,7
10,6
Sporvejene..........................................................
11,8
4,2
Øvrige institutioner
5,8
2,1
I a l t
279,0
100,0
Blandt de mange arbejder, der skjuler sig under disse tal, skal fremhæves
følgende: Påbegyndelse og delvis ibrugtagen af ca. 10 skolebygninger. Ud
videlser på Blegdamshospitalet, Bispebjerg hospital og på Set. Hans hospital
m. m. Opførelse og i alt væsentlig ibrugtagen af ca. 1000 aldersrenteboliger.
Oprettelse af et betydeligt antal børnehjem og børnehaver, vuggestuer og
fritidshjem m. m. Udvidelse af parkarealet med ca. 40 ha., bl. a. ved kom
munens overtagelse i 1948 af skydebanearealet på Vesterbro. Folkeparken i
Utterslev mose var indviet allerede i september 1945. Opførelse af et nyt folke-
køkken i Lyrskovgade og en ny brandstation i Vigerslev. Udvidelser på el-og
gasværker og påbegyndelse af arbejdet på det nye varmeværk Svanemølle-
værket. Under udførelse var udvidelse af vandværket ved Søndersø og det nye
vandværk ved Slangerup, og i april 1949 påbegyndtes en ny Langebro.
Nævnes bør også, at havnevæsenets arbejde med fiskerhavnen syd for
slusedæmningen, der var påbegyndt i 1941, fuldførtes, hvorefter havnen blev
taget i brug i 1948.
3. 1 9 5 1 -1 9 5 5 .
I løbet af femåret afvikledes de sidste af krigstidens restriktioner; kaffen
blev fri, og sukkerrationeringen bortfaldt i oktober 1952; de sidste brændsels
rationeringer ophævedes i slutningen af januar 19 5 3 .1 marts 1952 genoptoges
natdriften på sporvejene, og trafikken havde dermed stort set nået sit tidligere
omfang. For første gang efter krigen kom bananer i handelen i maj 1952, og
iøvrigt vendte de udenlandske varer, der forsvandt med krigen, tilbage i
butikkerne, således at der på vareforsyningens område næppe længere er for
skel at spore fra årene før 1939.
Københavns
indbyggertal
kulminerede den 1. december 1950 med
768.500, og siden er det år for år gået tilbage; ved den officielle folketælling
den 1. oktober 1955 blev indbyggertallet opgjort til 751.600 eller det samme
som i 1946. København er stort set en udbygget by; der findes kun enkelte
større områder, hvor boligbyggeri endnu kan foregå, og iøvrigt er der også
kun i meget begrænset omfang ubebyggede grunde til rådighed for industri-
bebyggelse. Det må derfor forventes, at udtyndingen af beboertallet i de